Heerup Museum, museum i Rødovre for maleren, grafikeren og billedhuggeren Henry Heerup, der fra 1946 havde sin have og arbejdsplads på Kamstrupvej i Rødovre. Museet åbnede i 2001 i en bygning tegnet af arkitekten Bernd Kjelland. Grundstammen i museet er en donation af Heerups værker, bl.a. Drengen ved Ulvedalsegen (1969) og Selvportræt (1971), samt personlige effekter, skænket af hans enke, Marion Heerup, til Rødovre Kommune i 1996.