Hee Kirke

Kirken ligger vestligt på kirkegården, tilbagetrukket fra hovedindgangen i øst, der udgøres af en køre- og gangport opført af bl.a. genanvendte granitkvadre i form af profil- og vinduessten. Kirkegården er udvidet mod nord og hegnes af lave, græsklædte stendiger.

Kirken er i kraft af det særprægede vestparti en af landets mest betydningsfulde, romanske kirker. Den består af kor, skib og et lidt yngre, men dog romansk tårnparti i vest. I senmiddelalderen og i tiden herefter blev der tilføjet to udbygninger på skibets sydside, og i 1769 var der et nu forsvundet sakristi ved korets nordside.

Materialet er granitkvadre over en sokkel med skråkant, under vestpartiet dog dobbeltsokkel med øvre, karnisprofileret led. Af oprindelige åbninger er – ud over vestportalen – kun en tilmuret norddør med retkantet overligger synlig, idet bygningen i 1882-1884 gennemgik en omfattende restaurering ved Hermann Baagø Storck (1839-1922), hvor bl.a. de nuværende vinduer blev indsat og tårnet helt ommuret. Tårnoverdelen var dog allerede på dette tidspunkt genopbygget efter en nedstyrtning i 1721.

Kirken er i sin grundform med vestpartiet et spændende eksempel på en kirketype, hvoraf kun få er bevaret. Tårnunderdelen, der er bredere end skibet, fremhæves af faginddelende lisener (dvs. let fremspringende murpiller), der foroven er forbundet af en rundbuefrise. Herover hæver sig et smallere klokkestokværk, således at mellemstokværkets to yderrum mod nord og syd dækkes af halvtage. I vestfacaden er der inkorporeret en fornemt udført rundbueportal med to frisøjler, den eneste vestjyske af slagsen. Søjlerne har baser med attisk profil og kapitæler med palmetter, mens tympanon (dvs. overligger over døren) smykkes af dobbeltløver.

Portalen giver adgang til en hvælvet forhal, hvorimod skib og kor dækkes af flade bjælkelofter. Den høje, rundbuede korbue, der formentlig er udvidet, har retkantede, svagt fremspringende kragbånd (de nederste sten, som buen hviler på).

De to tilbygninger mod syd har ved restaureringen i 1882-1884 fået en kvaderbeklædning svarende til den romanske kirke. Ældst er det vestlige, sengotiske kapel med krydshvælvet loft, mens det tilstødende kapel kan være fra midten af 1500-tallet og efter traditionen er bygget af sten fra den nedbrudte kirke i No.

Ældst af kirkens inventar er den enkelt udsmykkede, romanske granitdøbefont, mens et bemærkelsesværdigt monstransskab (et skab, der indeholdt monstransen, som nadverbrødet blev fremvist i) fra 1460 er indmuret i væggen. Det har en lille gitterlåge og en dør, hvis inderside er malet et billede af Kristus som smertensmand flankeret af våbnerne for Peder Skram (død 1465) til den nærliggende hovedgård, Voldbjerg og hustruen Ellen Krag. Fra omtrent samme tid som monstransskabet er et sengotisk korbuekrucifiks, der nu er ophængt på skibets sydvæg, og i korets sydøsthjørne er en degnestol (dvs. kirkesangerens stol i kirken) med sengotiske former.

Mest iøjnefaldende er dog kirkens eftermiddelalderlige inventar, der fra 1600-tallets begyndelse omfatter prædikestolen med hjørnesøjler og arkadefelter, der nu har malerier fra 1700-tallet. Omtrent samtidig med prædikestolen er den prægtige præstestol, der er placeret i korets nordøstre hjørne. Altertavlen er et fornemt snitværk fra 1635, der har en central Nadverfremstillig i højt relief flankeret af evangelister og apostle. Over midtfeltet ses korsfæstelsen og opstandelsen.

I det sydvestre kapel har der været indrettet gravkapel for slægten Rantzau, og endnu er der bevaret to arkitektonisk opbyggede, murede og overkalkede epitafier (dvs. mindesmærker) i senbarok stil. På skibets væg hænger et 1600-tals epitafium, der nu er omdannet til præstetavle.

• folkekirken
• kirke

• Kirkens hjemmeside
• Hee Kirke på sogn.dk