Faktaboks

Hedvig Elisabet Charlotta
Født
22. marts 1759
Død
20. juni 1818
Charlotta
Hedvig Elisabet Charlotta portrætteret af Alexander Roslin 1775.
Af /Sveriges Nationalmuseum.
Licens: CC BY SA 4.0

Hedvig Elisabet Charlotta var svensk dronning fra 1809 og fra 1814 også norsk dronning. Hun var datter af hertug Frederik August af Oldenburg og blev i 1774 gift med den senere kong Karl 13.

Hendes livsværk blev 36 bind historiske optegnelser for årene 1775-1817, som stadig mere kom til at optage hendes tid og tanker. Optegnelserne, der byggede på dagbogsnotater, udviklede sig fra en hofkrønike til en samtidskrønike af betydelig historisk værdi. Gennem årene slækkede Hedvig Elisabet Charlotta på den litterære bearbejdelse, men arbejdede desto mere intensivt med indsamling og kritik af stof. De oprindeligt franske optegnelser er publiceret i svensk oversættelse 1902 ff.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig