Hedvig Eleonora var en svensk dronning, datter af Frederik 3. af Holsten-Gottorp, gift i 1654 med Karl 10. Gustav.
Hedvig Eleonora var Sveriges formelle leder for formynderregeringen for sønnen Karl 11. 1660-1672 og igen for sønnesønnen Karl 12. en kort periode i 1697, da hun støttede Bengt Oxenstiernas bestræbelser på at knytte Sverige til England og Holland. Hedvig Eleonora havde store indkomster og ydede støtte til mange kunstnere, bl.a. Ehrenstrahl og Nicodemus Tessin d.æ. Indkomsterne blev benyttet ved en række byggerier, hvoraf Drottningholm slott er det betydeligste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.