Faktaboks

Areal
551,0 km²
Højeste punkt
118,9 m.o.h. (Bjerrelide)
Kystlinje
78 km
Region
Midtjylland
Stift
Haderslev
Provsti
Hedensted
Antal sogne
33
Befolkningsudvikling
32.366 personer (1950), 38.655 personer (1980), 46.747 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
85 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,4 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
280.702 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside

hedensted.dk

Kort over Hedensted Kommune.

.

Hotel Vejlefjord - det tidligere Vejlefjord Sanatorium.

.

Hedensted Kommunes logo.

.
Østjyske Motorvej gennemskærer kommunen på strækningen mellem Vejle og Horsens. Her ses den i nordgående retning lige før afkørslen til Hedensted og Løsning med virksomhederne Østjysk Våbenhandel A/S og Flextek A/S, der som mange andre skilter tydeligt med deres navn.
.

Hedensted Kommune blev til ved en sammenlægning af Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Skønt kommunen fik navn efter den største by, har decentralisering fra begyndelsen været et erklæret princip for dens opbygning. De kommunale fællesfunktioner er fordelt, så der fortsat er aktivitet også på de tidligere rådhuse i Juelsminde og Tørring, og lokalsamfund prioriteres; over halvdelen af kommunens skoler ligger i landsbyer. Kommunen har også et betydeligt frivilligt foreningsliv, der er med til at understøtte lokalområdernes forskellige særpræg. Således er ca. halvdelen af kommunens borgere medlemmer af en idrætsforening, og alle idrætsanlæg og kulturhuse er drevet af frivillige. Også frilandsmuseet Glud Museum, som blev grundlagt af den lokale malermester Søren Knudsen, har mange frivillige tilknyttet.

Den langstrakte kommune kiler sig ind mellem Horsens Fjord og Vejle Fjord og ender i en spids i kommunens nordvestligste hjørne, som strækker sig op i Det Midtjyske Søhøjland. Længst mod vest er landskabet præget af eng- og moseområder, hvor Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær tilsammen udgør et stort Natura 2000-område. Omfattende tørvegravning under 1. og 2. Verdenskrig og frem til begyndelsen af 1960’erne har skabt et stort antal søer i især Uldum Kær, hvor der findes en stor artsrigdom af planter og dyr. Landbrug og gartneri dominerer landskabet i resten af kommunen med i alt 68,5 % af arealet.

Kommunens østlige del er præget af kyststrækningen, som er meget varieret med både strandenge, klinter og skove. Størstedelen af kommunens skovarealer ligger langs kysten, og skovene på nordsiden af Vejle Fjord, fx Stouby Skov, Staksrode Skov, Sønderskov og Barrit Tykke, rummer flere sjældne plantearter, urørt skov og gamle bøgetræer.

I Horsens Fjord ud for Snaptun ligger Hjarnø, som har strandenge hele vejen rundt, og hvor der er iagttaget over 200 forskellige fuglearter.

Kommuneområdet har været beboet siden oldtiden. Dette vidner arkæologiske fund fra bl.a. Hjarnø om, hvoraf det vigtigste er skibssætningerne Kalvestene, som stammer fra vikingetiden.

De fleste af nutidens byer blev etableret som landsbyer i den tidlige middelalder. Det samme gælder en del af kommunens mange herregårde, bl.a. Palsgård, som erhvervsmanden Einar Schou købte i 1908 og gjorde til hjemsted for en virksomhed, der i nu ca. 100 år har været international producent af emulgatorer til fødevareindustrien.

En anden af kommunens herregårde er Barritskov, hvor virksomheden Aarstiderne blev etableret og nu er landets største leverandør af økologiske grøntsags- og måltidskasser.

Møgelkærs historie har taget en noget anderledes drejning: efter i århundreder at have været i magtfulde adelsslægters eje, har den i en lang årrække i 1900-tallet været tilknyttet kriminalforsorgen.

Ud over herregårdene har kommunen en række andre imponerende gamle bygninger. En af dem er det forhenværende Vejlefjord Sanatorium, hvor tuberkulosepatienter i 1900-tallet kunne nyde godt af den friske luft ved kysten. I dag huser bygningerne Hotel Vejlefjord.

Infrastrukturen har været og er fortsat af afgørende betydning for kommunen. I middelalderen var det vejsystem, som i dag kendes under navnet Hærvejen, essentielt for handelen med kvæg og heste. I slutningen af 1800-tallet betød anlæggelsen af Den Østjyske Længdebane, at en række landsbyer blev stationsbyer og dermed voksede betragteligt.

I Juelsminde var det ligeledes jernbanen, men i endnu højere grad færgefarten, som satte skub i byens vækst helt fra grundlæggelsen af færgekroen Juels Minde i 1813 til færgefartens storhedstid i 1960’erne med færgerne Julle og Kalle m.fl. i fast rutefart på Juelsminde-Kalundborg-linjen.

Forbindelsen til resten af landet er i dag knyttet op på Hedensted Station, hvor regionaltog fra Esbjerg og Aarhus gør stop, og samtidig går både Østjyske Motorvej og Midtjyske Motorvej gennem kommunen. Motorvejene betyder dels, at der er en omfattende pendling til især nabokommunerne Horsens og Vejle, dels at store erhvervsområder er vokset frem, ikke mindst langs Østjyske Motorvej.

Religiøse bevægelser som Indre Mission og grundtvigianismen står stærkt i mange af kommunens sogne, og medlemsprocenten af folkekirken er høj. Indre Mission vandt udbredelse i sidste halvdel af 1900-tallet, særligt i sogne befolket af efterkommere af den traditionsbundne vækkelsesbevægelse »de stærke jyder«.

I 1849 grundlagde den grundtvigianske lægprædikant Rasmus Sørensen Uldum Højskole, som har været aktiv uden afbrydelse siden da og dermed er Danmarks længst fungerende højskole.

Uldum fostrede også digteren og filosoffen Poul Martin Møller, der fra sine udlandsrejser kastede sit længselsfulde, nationalromantiske blik på hjemstavnen i værker som En dansk Students Eventyr (1823‑24). Anderledes kradsbørstig er samtidsforfatteren Jacob Skyggebjerg, som i debutromanen Vor tids helt (2013) tegner et usentimentalt billede af sin egen opvækst i et råt provinsmiljø i området omkring Løsning.

Kommunevåben

Hedensteds kommunevåben.

.

Figurerne og farverne i Hedensted Kommunes kommunevåben skal illustrere, at kommunen i øst afgrænses af Kattegat og i vest af Jyllands højderyg som en grøn kommune ved det blå hav. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. maj 2007 og er tegnet af Ambizion Kommunikationsbureau.

Våbenets blasonering (beskrivelse): Tværdelt af grønt og blåt ved en fra dexter kommende afkortet opadbuet sølv bjælke og en fra sinister kommende afkortet nedadbuet sølv bjælke, der berører hinanden midtpå og omslutter en blå ellipse.

Natur og landskab

Unge hestekastanjer kanter Randvej sydvest for Barrit, hvor rapsmarkerne lyser gult mod skyerne og den blå himmel. Den hvidblomstrede hestekastanje har været et almindeligt prydtræ i Danmark siden 1700-tallet. Efter at kastanjeminérmøllet indvandrede i 2002, er dets popularitet dog faldet. I stedet er man begyndt at plante den rødblomstrede hestekastanje, som er knap så sårbar over for møllenes gnav og forhåbentlig vil sikre, at også Randvej med tiden vil kunne bryste sig af en smuk, klassisk kastanjeallé.

.

Gule rapsmarker oplyser landbrugslandet oven for den lave kystklint ved Albæk Hoved.

.

Den lange Hedensted Kommune strækker sig i en blød bue fra Det Midtjyske Søhøjland i nordvest til Kattegat i øst. Landskabet består hovedsagelig af et jævnt moræneland, som blev skabt af is og smeltevand under sidste istid, og gennemskæres flere steder af dybe dale, hvoraf de to største i dag rummer Horsens og Vejle Fjorde. I dalen, der går mod nordvest fra Tørring, findes vandskellet, som adskiller Danmarks to største vandløb, Skjern Å og Gudenå.

Efter at have fulgt kommunegrænsen indtil den afvandede Haugstrup Sø og Tørring foretager Gudenå et sving og gennemløber Hedensted Kommune fra syd til nord. I Gudenådalen ligger også kommunens store eng- og moseområder, Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær. Tidligere blev der gravet tørv i områderne, og i Uldum Kær fortsatte tørvegravning helt frem til 1960’erne, hvilket forvandlede dele af engene til aflange søer.

I øst ligger kommunens varierede kyst med flade strandenge og lave kystklinter. Ved Horsens Fjords udmunding ligger også Hjarnø, hvis vidtstrakte strandenge huser et rigt plante- og fugleliv. Her har klæbrig limurt sit sidste jyske voksested, og i træktiderne benytter et stort antal vand- og vadefugle øen som en kærkommen rasteplads.

En væsentlig del af kommunens skove skal også findes langs kysten. Det gælder især ud mod Vejle Fjord, hvor man bl.a. kan opleve et af kommunens største sammenhængende skovområder. Kystskrænterne udsættes dog til stadighed for erosion, og de hyppige skred medfører, at der flere steder ligger væltede træer på strandbredden. De kystnære skove har en stor mangfoldighed af svampe samt et bemærkelsesværdigt planteliv, der bl.a. omfatter den sjældne stor gøgeurt, som er ansvarsart for Hedensted Kommune.

Med sine talrige vandrestier og andre friluftsfaciliteter spiller skovene en vigtig rolle for friluftslivet i kommunen. I Elverdam i Bjerge Skov kan man fx teste sine lystfiskerevner på skovsøens gedder. Her er der frit fiskeri, så længe man har det statslige fisketegn, hvilket også gælder langs kysten, hvor der bl.a. er mulighed for at få ørred og hornfisk på krogen. Derudover byder kysten på flere fine badestrande, ligesom der er gode muligheder for surfing, havkajak og anden sejlads.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Hedensted Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Hedensted Kommune.

.

De tidligste spor efter mennesker i Hedensted Kommune er såkaldte skafttungespidser af flint efterladt af Brommekulturens rensdyrjægere i ældre stenalder. Der er desuden gjort fund af bopladser flere steder fra såvel Maglemosekulturen som Ertebøllekulturen, ligesom der findes tydelige spor efter bl.a. yngre stenalders tragtbægerkultur, heriblandt de endnu synlige storstensgrave, og enestående depotfund med dolkstave af flint m.m.

Gravhøje fra bronzealderen er fordelt over hele kommuneområdet, og der er registreret bopladsspor i de samme områder som i yngre stenalder. Spor efter jernalderens bebyggelse er fundet i størstedelen af kommunen, bl.a. ved Ølholm, hvor bebyggelsens udvikling i perioden ca. 400-ca. 700 kan følges.

Man kender kun til forholdsvis få bebyggelsesspor fra vikingetiden, men på Hjarnø er fundet en række skibssætninger, Kalvestene, der har udgjort en del af et større gravfelt.

En stor del af bebyggelsen var etableret i den tidlige middelalder. Herudover er der fundet bebyggelsesspor ved en del af middelalderens ensomt beliggende kirker. Den sorte død, som hærgede i midten af 1300-tallet, resulterede i befolkningstilbagegang, men der blev dog ikke nedlagt nogen sogne i den forbindelse. De mange middelalderlige voldsteder vidner om en talrig lavadel i området samt om ufredstiderne i slutningen af 1200-tallet og første halvdel af 1300-tallet. Hærvejen, som går gennem den vestlige del af området, havde i middelalderen stor betydning for handelen med stude, okser og heste ned gennem Jylland til markederne længere sydpå.

Gentagne pestudbrud plagede indbyggerne i kommuneområdet; det vurderes, at omkring halvdelen af indbyggerne i nogle af sognene omkom under pesten i 1659, men indvandring og børnefødsler rettede op på tabene. Fra 1700-tallet var befolkningsudviklingen mere stabil.

Forskelle i jordkvaliteten førte til forskellige bebyggelsesmønstre. Mod øst, hvor der var moræneler, lå de største landsbyer, mens de centrale og vestlige dele prægedes af mindre landsbyer. Omkring år 1800 blev landsbyerne udskiftet, og de fleste steder gennemførte man en stjerneudskiftning.

Med anlæggelsen af Den Østjyske Længdebane i 1860’erne og den efterfølgende udbygning med adskillige privatbaner opstod flere stationsbyer, hvor befolkningen voksede. Derimod faldt befolkningstallet i flere sogne pga. den store udvandring i anden halvdel af 1800-tallet. Hvor den vestlige del af kommunen havde forholdsvis ringe landbrugsjord, var der gode muligheder for både opdyrkning og kvæghold i den østlige del. Langs kysten blev der i begyndelsen af 1900-tallet oprettet sanatorier.

Industrien udviklede sig i stationsbyerne, og mange steder fortsatte befolkningstallet med at stige selv efter stationsnedlæggelser i midten af 1900-tallet. I anden halvdel af 1900-tallet ekspanderede de traditionelle industrier eller blev opkøbt, og befolkningen koncentrerede sig i stigende grad omkring de større byer eller pendlede fra de mindre, hvor butikker og mindre virksomheder lukkede.

Læs videre om

Byer

Bytorvet i Hedensted ved Brdr. Michaelsens Torv.

.

Befolkning og areal i Hedensted Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Hedensted Kommunes tre største byer, Hedensted, Juelsminde og Tørring, ligger i hver sin landskabstype på tværs af istidens Hovedstilstandslinje og Den Østjyske Israndslinje. I den største by, Hedensted, bor en fjerdedel af kommunens indbyggere. Byen er sammenvokset med den tidligere selvstændige by Løsning og ligger i overgangen mellem Løsning Hedeslette mod vest og et morænebakkeland, der mod øst går over i et dødislandskab. Juelsminde ligger i et fjordlandskab for enden af en tunneldal, mens Tørring ligger ved Gudenå. I disse tre byer bor 40 % af kommunens befolkning, en andel, der har været let stigende siden 2007.

Derudover rummer kommunen seks byer med over 1.000 indbyggere: Hornsyld, Uldum, Lindved, Øster Snede, Rask Mølle og Daugård, og 13 byer med under 1.000 indbyggere. Det betyder, at ca. 72 % af kommunens samlede befolkning er bosat i byer. Den resterende del af befolkningen bor i landsbyer og i spredt bebyggelse. En del af byerne er opstået som stationsbyer eller har haft station: Minderne fra jernbanernes tid kan flere steder spores som et gadenavn eller som dele af et banetracé.

Kommunens eneste station i dag er Hedensted på jernbanen mellem Horsens og Vejle. Langs Østjyske Motorvej (E45), der – ligesom jernbanen – passerer midt gennem kommunen, ekspanderer erhvervsområdet, og de gode trafikforbindelser letter pendling til og fra de nærliggende større byer Vejle, Horsens og Aarhus. Kommunen fører en meget erhvervsvenlig politik og ønsker at styrke det bånd af industrivirksomheder, der har udviklet sig langs Østjyske Motorvej, dog således, at det holdes adskilt fra boligbebyggelsen mod øst ved et grønt bælte.

Læs videre om

Kultur

Epitafium (mindetavle) i Stouby Kirke fra ca. 1742. Det er forsynet med evangelist- og memento mori-symboler for Kjeld Nielsøn, der beklædte degneembedet i Stouby og Hornum Sogne, samt hans hustru Eddel Marie Hansdatter.

.

Hjarnøs lille prunkløse kirke blev opført lidt senere i middelalderen end flertallet af landsbykirkerne på fastlandet.

.

Den naturskønne beliggenhed ved Horsens og Vejle Fjorde inspirerede kunstnere i 1800-tallet, heriblandt guldaldermaleren Vilhelm Kyhn samt lokale kunstnere som Søren Knudsen og Peder Hald. Kommunen er også skildret i litteraturen af bl.a. Poul Martin Møller, som blev født i Uldum, og Sigurd Elkjær, der voksede op i Havrum.

Nærheden til vandet, fjernt fra byens støj og larm, med masser af frisk luft blev grundstenen for Vejlefjord Sanatorium, der åbnede i år 1900. Sanatoriet blev det første sted i landet, som udelukkende behandlede tuberkulose.

Omkring år 1800 opstod vækkelsesbevægelsen »de stærke jyder« i flere af kommunens sogne. Senere slog såvel grundtvigianismen som Indre Mission rod i forskellige dele af området, og i dag er folkekirkens medlemstal i kommunen større end landsgennemsnittet. Af de mange kirker kan nævnes Vrigsted og Daugård Kirker, som hører til blandt de fornemste kirker i Danmark fra den romanske periode.

Herregården Rosenvold er en smuk renæssancegård, der i dag drives som et moderne landbrug. I Hosby ligger Palsgård med fredede klassicistiske bygninger fra begyndelsen af 1800-tallet. Under navnet Castberggård er den tidligere præstegård i Urlev i dag højskole for døve og hørehæmmede.

Kommunens kunstforeninger og gallerier nyder stor lokal opbakning. Den nyere tids kulturhistorie varetages af frilandsmuseet Glud Museum, mens VejleMuseerne tager sig af de arkæologiske undersøgelser. Desuden findes en række mindre museer som Hjortsvang Museum, Uldum Mølle, Danmarks Ferguson Museum og Juelsminde Havnemuseum samt hele 18 lokalarkiver.

Musiklivet varetages i høj grad af frivillige kræfter; Uldum Gademusik Festival er en årligt tilbagevendende begivenhed, mens amatørteaterforeningen Palsgaard Sommerspil arrangerer musicalforestillinger i Palsgaard Slotspark i Hosby ved Juelsminde, hvor der også findes en skulpturpark.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Sydvest for Uldum ligger JYSK Distributionscenter Uldum, som her ses under opførelsen i 2017 af det sidste af de i alt fire højlagre, der udgør det markante byggeri. Højlageret tilføjede ca. 100 nye arbejdspladser til kommunen. Distributionscenteret ligger ud til Vestvejen, en tosporet motortrafikvej, der mod vest har tilslutning til Midtjyske Motorvej og mod øst til Østjyske Motorvej.

.

Da vedtagelsen af Strukturreformen i 2004 satte gang i sammenlægninger af kommuner landet over, havde Tørring-Uldum, Hedensted og Juelsminde Kommuner allerede et udbygget samarbejde. Det førte til, at de tre, med undtagelse af et enkelt sogn, gik sammen i den nye Hedensted Kommune med formel virkning fra d. 1. januar 2007.

Politisk har den nye kommune været en svingkommune, hvor Venstre og Socialdemokratiet har skiftedes til at besætte borgmesterposten.

Kommunen lægger stor vægt på sine lokalsamfund, der markedsføres som Hedenstederne. Samtidig har alle tre hovedbyer, Hedensted, Juelsminde og Tørring, fra de tidligere kommuner bevaret en række administrative funktioner.

Der er en omfattende pendling til især Horsens og Vejle Kommuner, men kommunen har selv et varieret erhvervsliv, hvor industrien udgør en væsentlig andel.

De sociale problemer er mindre end på landsplan.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner