Hebræerbrevet

Hebræerbrevet er et af skrifterne i Det Nye Testamente, men ikke et egentligt brev. Det er snarest at opfatte som en prædiken, hvortil der er føjet en afslutning med ønsker og hilsener som i et brev.

Hebræerbrevet er skrevet omkring år 90 og har været kendt af forfatteren til 1. Klemensbrev, der dateres til 96 e.Kr. I 200- og 300-tallet satte det synspunkt sig igennem, at Paulus var forfatteren, og det var en væsentlig grund til, at brevet blev optaget i Bibelens kanon. Efter nutidig opfattelse er forfatteren ukendt; hverken sprog, stil eller indhold peger på Paulus.

Overskriften "til hebræerne" er sekundær og kan således ikke tjene som argument for, at skriftet i særlig grad henvender sig til jødekristne; heller ikke den udstrakte brug af citater og forestillinger fra Det Gamle Testamente er et argument, for sådanne indgik også i skrifter til hedningekristne. Hebræerbrevet henvender sig antagelig til kristne i generel forstand.

Karakteristisk for Hebræerbrevet er dets Kristusforkyndelse, der især udfoldes i en sammenligning med og en allegorisk-typologisk nytolkning af skikkelser og kult i Det Gamle Testamente. Særlig fremtrædende er forkyndelsen af Kristus som ypperstepræst for den nye pagt. Kristus er gået ind i den himmelske helligdom, hvor han én gang for alle har ofret sig selv og derved vundet evig forløsning for mennesker.

Med grundlag i sin Kristusforkyndelse fremsætter forfatteren en række formaninger, hvori der især advares mod faren for at sakke agterud på vejen mod frelse og opmuntres til frimodighed og udholdenhed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig