Faktaboks

Hashim Thaçi
Født
24. april 1968
Hashim Thaçi under Kosovokrigen i 1999.

Hashim Thaçi (i midten) på et pressemøde afholdt af undergrundshæren UÇK den 13. marts 1999 et hemmeligt sted i det centrale Kosovo. Han er flankeret af Kosovos senere vicepremerminister Fatmir Limaj (f. 1970), på det tidspunkt kaldet "Çeliku" (tv.) og UÇK's øverstkommanderende Sylejman Selimi (f. 1971, th.).

Hashim Thaçi under Kosovokrigen i 1999.
Af /AP/Ritzau/Scanpix.

Hashim Thaçi er en kosovo-albansk politiker og tidligere undergrundshærleder, Kosovos første premierminister efter selvstændigheden i 2008 og landets præsident fra 2016 til 2020. Han gik af som præsident, efter at Den Internationale Domstol i Haag anklagede ham for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som skulle være begået under Kosovokrigen 1998-1999.

Mens Kosovo stadig var en del af Serbien, tilsluttede Thaçi sig i 1993 den kosovo-albanske undergrundshær UÇK og emigrerede i 1995 til Schweiz. Han deltog i UÇK's operationer i 1998 under kosovokrigen. Ved fredsforhandlingerne i Rambouillet i Frankrig februar-marts 1999 ledede han den kosovo-albanske delegation. I april 1999 dannede han en provisorisk regering i Kosovo, der tog klar afstand fra den af Ibrahim Rugova i 1998 dannede regering.

Efter Beograd-freden i juni 1999 måtte han acceptere afvæbningen af UÇK og tage sæde i det af FN nedsatte overgangsråd for Kosovo. Ved de første frie valg til Kosovos parlament i 2001 opnåede Thaçis parti, Kosovos Demokratiske Parti (KDP), omkring 25 % af stemmerne og kunne erklære sig som vinder. KDP vandt også valget i november 2007, og Thaçi blev premierminister i januar 2008. Måneden efter erklærede han Kosovos selvstændighed.

Da Rugovas parti, Kosovos Demokratiske Liga, dannede en koalitionsregering med KDP i 2014 under ledelse af Isa Mustafa (f. 1951), blev Thaçi udenrigsminister. I 2016 blev han valgt til landets præsident.

Anklager mod Thaçi

En rapport udgivet af Europarådet i 2010 hævdede, at Thaçi havde tætte forbindelser til kriminelle miljøer både i Kosovo og i nabolandet Albanien; bl.a. skulle han angiveligt have været leder af en gruppe, der solgte organer taget fra myrdede serbere under Kosovokrigen.

I 2020 anklagede Den Internationale Domstol i Haag Thaçi for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han gik af som præsident og blev afløst af parlamentsformand Vjosa Osmani. Sagen mod Thaçi blev indledt i Haag den 3. april 2023.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig