Hartz-reformerne

Creativecommons.org.
Licens: CC BY 2.0
Commons.Wikipedia .
Licens: CC BY 2.0

Artikelstart

Hartz-reformerne er den populære betegnelse for en række reformer af det tyske arbejdsmarked, som forbundskansler Gerhard Schröder gennemførte i spidsen for en regering bestående af SPD og De Grønne i perioden 2002-2004. Navnet har reformerne fået efter lederen for den kommission, som Gerhard Schröder nedsatte til at komme med reformforslag med personaledirektør i Folkevognsfabrikkerne, Peter Hartz, i spidsen.

En økonomisk succes og en politisk fiasko

De har været en ubetinget succes for tysk økonomi, som blev sikret god beskæftigelse selv under årene med finanskrise. Men de har også mødt megen modstand fra dem, som blev ramt eller frygter at blive ramt. SPD tabte mange vælgere på Hartz-reformerne, selv om de var yderst gavnlige for tysk og europæisk økonomi på længere sigt.

Allerede i 2002 lancerede Schröder en række storstilede og gennemgribende reformer af den tyske velfærdsstat i form af de såkaldte Hartz-reformer. De skulle klæde landet sikkert på til at imødegå fremtidens strukturelle udfordringer, men de gjorde ikke regeringen populær. Midlerne bestod i nedskæringer i arbejdsløshedsunderstøttelsen, et loft over pensionsudgifterne samt en skærpelse af rådighedskravene til de ledige.

Når Hartz-reformerne gik igennem, kan det tilskrives flere forhold: En beslutsom Gerhard Schröder, et Tyskland i økonomisk krise og med stor arbejdsløshed indtil 2005 og en grundlæggende og stærk tysk samfundsnorm om, at alle skal yde sit via arbejdet.

Reformforslagene blev ikke desto mindre mødt af massive protester fra fagforeninger og vælgerne. Reformerne var imidlertid i høj grad med til at sikre en robust økonomisk stilling for Tyskland med en stabil beskæftigelse selv under finanskrisen. Tyskland har haft faldende arbejdsløshed siden omkring 2005 med kun en lille stigning under den økonomiske krise i 2008-2011. Det var tilfældet helt indtil coronakrisen indtraf i 2020. Forklaringen er i hovedsagen Hartz-reformerne, som gennemførtes i fire faser.

Hvad gik Hartz-reformerne ud på?

Den tyske regering nedsatte under kansler Gerhard Schröder i marts 2002 den såkaldte Hartzkommission under ledelse af Peter Hartz fra folkevognsfabrikkerne. Kommissionen fremlagde i august 2002 sin rapport med anbefalinger til forbedring af arbejdsmarkedspolitikken. Mange af disse anbefalinger er efterfølgende udmøntet i lovgivning i fire tempi, der i offentligheden er blevet døbt Hartz-lovene. Nedenfor er listet det vigtigste indhold af Hartz-reformerne.

Hartz I (2002)

  • Særlige agenturer oprettes, hvorfra de ledige kan placeres i midlertidig beskæf- tigelse som bro til det ordinære arbejdsmarked.
  • Øget fokus på hastighed og kvalitet i jobformidlingen.

Hartz II (2002)

  • Nedsat betaling af skat og sociale bidrag, når man er i offentligt støttede jobs (de såkaldte mini- og midijobs) med det formål at skabe et fleksibelt lavtlønsarbejdsmarked.
  • Støtte til lediges oprettelse af selvstændig enmandsvirksomhed.

Hartz III (2003)

  • Organisatoriske forenklinger i arbejdsformidlingen.

Hartz IV (2004)

  • Social- og arbejdsløshedshjælpen sammenlægges til én behovsreguleret ydelse, der kaldes arbejdsløshedspenge II, og som kan udbetales efter 12 måneders ledighed med det formål at reducere langtidsledigheden.
  • Skærpelse af rådighedsreglerne og sanktionsmulighederne.

Derudover er der vedtaget: reduktion af den maksimale dagpengeperiode for ældre, lempelse af jobbeskyttelsen, stramning af regler, der muliggør, at ledige ældre kan afvise job, samt forhøjelse af grænsen for tidlig tilbagetrækning.

Schröder tabte på Hartz-reformerne

Hartz-reformerne gav imidlertid ikke hurtigt positive resultater. Samtidig betød initiativet nedskæringer i kernevelfærden for mange borgere. Det mindskede SPD's folkelige popularitet, og det betød, at Gerhard Schröder tabte posten som forbundskansler ved forbundsdagsvalget i 2005. Det blev således regeringen med Angela Merkel i spidsen, som kom til at lukrere på Gerhard Schröders reforminitiativer i forbindelse med Hartz-reformerne. De er senere blevet krediteret for at være af afgørende betydning for tysk økonomis fremtidssikring.

De seneste cirka ti år har Tyskland haft nogle af de laveste lønstigninger blandt EU-landene. Det har øget de tyske virksomheders konkurrenceevne, øget eksporten, fremmet væksten og holdt arbejdsløsheden nede. Hartz-reformerne har bidraget hertil.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig