Faktaboks

Hartman Beeken
Født
1743
Død
1781

Hartman Beeken, 1743-1781, dansk billedhugger. Hartman Beeken blev uddannet på Kunstakademiet hos J.-F.-J. Saly, rejste 1769 til Paris og var 1771-77 i Rom, hvor han sluttede venskab med den svenske billedhugger Johan Tobias Sergel.

Inden for den klassicistiske tradition var Hartman Beeken en åbenhjertig iagttager og ofte nærgående skildrer af markante personligheder med portrætbuster af bl.a. digteren Johannes Ewald (Statens Museum for Kunst), billedhuggeren Johannes Wiedewelt og bogsamleren Otto Thott (begge på Det Kongelige Bibliotek).

Hartman Beeken udførte også statuetter for Den Kongelige Porcelainsfabrik, fx Adam og Eva og Venus og Adonis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig