Harry Martinson

Harry Martinson, 1904-78, svensk forfatter, g.m. Moa Martinson 1929-41. Harry Martinson blev født i Blekinge. Sin tidlige historie som plejebarn har han fortalt i de selvbiografiske romaner Nässlorna blomma (1935, da. Nælderne blomstrer, 1937) og Vägen ut (1936, da. Ud i livet, 1941).

Harry Martinson stak til søs, var fyrbøder 1920-27 og vagabond, erfaringer, der danner baggrund for debutdigtene Spökskepp (1929) og prosabøgerne Resor utan mål (1932) og Kap Farväl (1933, da. 1936).

Han formulerede en frihedsfilosofi om "verdensnomaden" i flere digte med blide blandinger af naturiagttagelse og overraskende, ekspressive billeder. Et stort gennembrud var Passad (1945) og vagabondromanen Vägen till Klockrike (1948, da. Vejen til de tusind drømme, 1949) med dens varme humor og livsvisdom.

Med digtene i Cikada (1953) som forløber sammenfattede Harry Martinson sit verdenssyn i versromanen om rumskibet Aniara (1956, da. 1959). Dens 103 sange beretter om livet blandt de tusinder af flygtninge fra vor mishandlede klode, engang "Doris' dal", som "mimen" viser billeder af. Slået ud af kurs er Aniara en moderne teknologisk verden på vej mod intetheden. Det både lette og lærde værk er en skræmmende apokalyptisk fortælling og kulturanalyse, af Erik Lindegren bearbejdet til libretto for Karl-Birger Blomdahls opera Aniara (1959).

Digtene i Gräsen i Thule (1958) og Vagnen (1960) udtrykker et lignende dybt vemod og en fortryllende naturlære, således også i de korte, reflekterende essays Utsikt från en grästuva (1963, da. 1967).

I Dikter om ljus och mörker (1971) taler endnu en gang hans maskejeg Li Kan med betænkelighed: "Det finns en världsblåst i allt. Den tar alla ord".

Harry Martinson var medlem af Svenska Akademien fra 1949 og delte i 1974 nobelprisen med Eyvind Johnson.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig