Harry L. Hopkins, Harry Lloyd Hopkins, 1890-1946, amerikansk præsidentrådgiver. Hopkins blev i 1931 af New Yorks guvernør, Franklin D. Roosevelt, udnævnt til leder af statens nødhjælpsadministration. Fra 1933 arbejdede han i Washington i forskellige regeringsjob i forbindelse med administrationen af præsident Roosevelts New Deal-politik; 1938-40 var han handelsminister. Hopkins' sidste år var præget af en kronisk leversygdom; alligevel valgte Roosevelt at bruge ham snarere end udenrigsminister C. Hull som fortrolig rådgiver og forhandler i vigtige udenrigspolitiske sager, fx forhandlingerne med Stalin og Churchill under 2. Verdenskrig. 1940-43 havde Hopkins endda bopæl i Det Hvide Hus, hvor han ledede det dengang forholdsvis beskedne bureaukrati. Han støttede Roosevelts forsøg på at nå en ordning med Sovjetunionen og var enig i hans mistillid til gammeldags britisk kolonipolitik. I foråret 1945 benyttede også præsident Truman ham i forhandlinger med Stalin. Sidst i 1945 trak Hopkins sig tilbage.