Faktaboks

Harald Ulrik Sverdrup
Født
15. november 1888, Sogndal, Norge
Død
21. august 1957, Oslo, Norge
Harald Ulrik Sverdrup
Harald Ulrik Sverdrup, foto 1954.
Af /Oslo Museum.
Licens: CC BY SA 4.0

Harald Ulrik Sverdrup var en norsk oceanograf og polarforsker. Efter i 1917 at have færdiggjort sin doktorafhandling, Der Nordatlantische Passat, blev han videnskabelig leder af Amundsens Maud-ekspedition 1918-1925. I flere omgange var han ansat i Washington ved instituttet for jordmagnetiske undersøgelser, og i 1931 deltog han i en ubådsfærd til Svalbard.

Harald Ulrik Sverdrup blev i 1926 professor ved det geofysiske institut ved Bergens museum og fungerede i en periode samtidig som direktør for Scripps Institution of Oceanography i Californien og fra 1936 som professor i oceanografi ved University of California. I 1948 vendte han tilbage som direktør for Norsk Polarinstitut og blev i 1949 professor i geofysik ved universitetet i Oslo.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig