Faktaboks

Hans von Bülow
Født
1830
Død
1894

Hans von Bülow, 1830-1894, tysk pianist og dirigent. Hans von Bülow var en glødende beundrer af Richard Wagner, som personligt opmuntrede ham til en musikalsk karriere.

Hans von Bülow dirigerede uropførelserne i München af Wagners Tristan og Isolde (1865) og Mestersangerne i Nürnberg (1868). Von Bülows hustru, Franz Liszts datter Cosima, forlod ham få måneder efter Mestersanger-premieren til fordel for Wagner, som hun allerede i 1865 havde født en datter.

Hans videre karriere førte ham til Hannover, Meiningen, Hamburg og Berlin, hvor han var chefdirigent for Berlinerfilharmonikerne 1887-93.

Hans von Bülow var især kendt for sine tolkninger af Beethoven, Berlioz, Brahms og Liszt og forblev trods de personlige modsætninger tro mod Wagners musik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig