Faktaboks

Hans Werner Henze
Født
1. juli 1926
Død
27. oktober 2012

Hans Werner Henze, 1.7.1926-27.10.2012, tysk komponist. Hans Werner Henze studerede hos Wolfgang Fortner og deltog i de første kurser i Darmstadt under René Leibowitz. Han skabte en syntese af neoklassik og tonalt farvet tolvtoneteknik, bl.a. i operaen Boulevard Solitude (1951), men fulgte ikke Darmstadtskolen ud i total serialisme.

I 1953 bosatte Hans Werner Henze sig i Italien, hvor hans stil blev mere eklektisk med hovedvægt på skønhedsdyrkende italiensk melodik og raffineret harmonik og instrumentation. Han havde succes med operaer som Der Prinz von Homburg (1960) og Der junge Lord (1965), balletter og instrumentalværker, men sidst i 1960'erne blev han kritisk over for sin egen æstetik.

Han vendte sig til revolutionær socialisme, der blev grundlaget for hans følgende værker, bl.a. oratoriet Das Floss der "Medusa" (1968) og sangcyklussen Stimmen (1973). Han komponerede fortsat i traditionelle genrer som opera, symfoni og solokoncert, som fik nyt indhold af selvrefleksion og samfundskritik.

Henze var meget aktiv som dirigent af egne værker. Han arbejdede bl.a. med nyinstrumentering og fri ombearbejdning af ældre musikværker, fx Giacomo Carissimis oratorium Jefta (1976) og Claudio Monteverdis opera Il ritorno d'Ulisse (Odysseus' hjemkomst, 1981).

Beskæftigelsen med barokmusik har sat sit præg på det store Requiem (1992). Af andre senere værker kan nævnes operaenakteren Venus und Adonis (1995) samt symfoni nr. 8 (1993), nr. 9 (1995/97) og nr. 10 (2000).

I 1976 grundlagde Hans Werner Henze en amatørmusikfestival for indbyggerne i den italienske by Montepulciano, et forsøg på at slå bro mellem moderne musik og publikum.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig