Hans Sedlmayr, 1896-1984, østrigsk kunsthistoriker, professor i Wien 1936-45, i München fra 1951 og i Salzburg fra 1964. Sedlmayr er særlig kendt for sine kritiske værker om moderne kunst, bl.a. Verlust der Mitte (1948). Metodisk arbejdede han med baggrund i bl.a. gestaltpsykologi, og med teorien om en til enhver tid gældende lovmæssighed forsøgte han at forklare, hvorledes en periodes kunst nødvendigvis måtte udvikle sig, fx i Die Entstehung der Kathedrale (1950).