Hans Küng, f. 1928, schweizisk katolsk teolog; fra 1960 professor i Tübingen. Hans forsøg på at finde udtryk for teologien, der passede til moderne menneskers erfaringsverden, bragte ham tidligt i en vis modsætning til den officielle kirke, men forhindrede ikke, at pave Johannes 23. udnævnte ham til peritus (teologisk ekspert) ved 2. Vatikankoncil 1962-65. Med sine kritiske bøger om kirkens strukturer (Die Kirche, 1967) og læren om pavens ufejlbarhed (Unfehlbar?, 1970) rejste han en debat, der endte med, at Vatikanet i 1979 fratog ham hans læretilladelse. Küng fortsatte dog som professor i økumenisk teologi, og han har siden indgående beskæftiget sig med den interreligiøse samtale (Christentum und Weltreligionen, 1984; Judentum, 1991) og med spørgsmålet om en global etik. Samtidig har en række alment tilgængelige bøger om tro og kristenliv gjort Küng til en af nutidens mest læste teologiske forfattere (Christ sein, 1974; Existiert Gott?, 1978; Credo, 1992; Christentum, 1994).