Hans E. Kinck var en norsk forfatter. Efter studentereksamen studerede han klassisk og nordisk filologi, var lærer nogle år, men debuterede så med romanen Huldren (1892) efterfulgt af Ungt folk (1893). Efter dem brød Kinck med naturalismen og udviklede en impressionistisk, dramatisk fortællestil.
Inspireret af ophold i Italien og Frankrig arbejdede han med skuespil — Agilulf den vise (1906), Mot Karneval om Machiavelli (1915) — og hovedværket Driftekaren (1908), et folkelivsskildrende dramatisk digt. Romanerne Fru Anny Porse (1900), Doktor Gabriel Jahr (1902) og Herman Ek (1923, dansk oversættelse 1944) skildrer kulturbrydningerne i Norge.
Det var især novellegenren, Kinck udviklede og raffinerede med udsøgt sprog, stram komposition og en fintmærkende psykologisk indsigt. Betydelige novellesamlinger er Flaggermusvinger (1895), Trækfugle og andre (1899), Livsaanderne (1906), Masker og mennesker (1909) og Foraaret i Mikropolis (1926).
På dansk foreligger udvalgene Kærlighedsnoveller (1942) og Fabler og noveller (1954). I romanværket Sneskavlen brast, 1-3 (1918-1919) samledes forfatterskabets yndlingsmotiver: bøndernes klassekamp, individet over for fællesskabet, livsangsten og det skrøbelige liv. Kinck skrev også kulturpsykologiske essays og rejsebreve.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.