Hans Christian Rylander

Faktaboks

Hans Christian Rylander
født:
1939

Hans Christian Rylander, f. 1939, dansk billedkunstner; uddannet på Kunstakademiet 1965-69. Hans Christian Rylanders malerier og skulpturer, der undertiden hænger sammen i ét værk, er karakteriseret ved ekspressivitet og en opløst surrealisme, bl.a. med afhuggede kropsdele og forpinte ansigter.

1970'erne-1980'erne rummede hans værker også en samfundskritisk pointe, men med troen på mennesket i behold. Han har udført adskillige udsmykninger, bl.a. et gavlmaleri i Brande (1968); 1986 udførte han fire malerier, Primus Inter Pares, samt skulpturen Jernaldergud til Odense Universitet.

Hans Christian Rylander modtog Eckersbergs Medalje 1984. Han har haft flere separatudstillinger, bl.a. på Randers Kunstmuseum (1995) og Storstrøms samt Vejle Kunstmuseum i 2004, samme år som han færdiggjorde den næsten 100m lange udsmykning af Provianthuset , Christiansborg.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig