Hans Brix

Faktaboks

Hans Brix
Født
1870
Død
1961

Artikelstart

Hans Brix, 1870-1961, dansk litteraturforsker. Cand.mag. 1894; realskole- og gymnasielærer, bl.a. i Odense og Ålborg; docent 1919, professor 1924-41 i dansk litteratur ved Københavns Universitet; censor (dvs. dramaturg) ved Det Kgl. Teater 1924-31; anmelder af litteratur og teater ved københavnske aviser i mange år. Medlem af Det Danske Akademi.

Brix begyndte som elev af Georg Brandes, dels i en række tekst-æstetiske studier, bl.a. Gudernes Tungemaal (1911), dels i den biografiske fortolkning: disputatsen H.C. Andersen og hans Eventyr (1907). Senere fandt og udgav han H.C. Andersens Levnedsbog (1926) og har i øvrigt skrevet bøger om Johannes Ewald, St.St. Blicher, Emil Aarestrup og om Ludvig Holbergs Komedier (1942). På universitetet arbejdede han især med ældre dansk litteratur. Enkeltstudier er samlet i Analyser og Problemer 1-7 (1933-55). Efter sin afgang som professor skrev han monografier om tre samtidige: Kaj Munk (1946), Nis Petersen (1947) og — til hendes irritation — Karen Blixen (1949).

Brix var skarpsynet, nærsynet, undertiden vilkårlig. Hans stil i dagbladskritikken var vittig, tit ubarmhjertigt flabet. Hans Brix var en kendt og munter skikkelse i datidens kulturliv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig