Hans, drengenavn af tysk oprindelse, kortform af Johannes, indlånt i senmiddelalderen. Navnet var meget anvendt fra 1500-tallet, bl.a. fordi det blev brugt i kongehuset. Dets udbredelse i 1800-tallet, da -sen-navnene i stort omfang blev omdannet til faste slægtsnavne, ses bl.a. af, at Hansen i 2024 var det tredjealmindeligste efternavn efter Jensen og Nielsen.

Fra ca. 1950 har navnet Hans været mindre hyppigt anvendt, men i 1990'erne var dets popularitet igen i vækst. I 2024 bar 27.709 danskere Hans som første fornavn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig