Hancock Bryggerierne A/S. Høkerbajer er det folkelige udtryk for en øl, der bliver langet over disken eller drukket i den lokale købmands bagbutik. Det er baggrunden for, at Hancock Bryggerierne bruger det som navn på deres pilsner til det lokale marked og forsyner etiketten med en nostalgisk tegning.

.

Hancock Bryggerierne A/S, bryggeri etableret i 1876 i Skive indre by af A.P. Lorentzen som hvidtølsbryggeri. Bryggeriet var i slutningen af 1800-t. kendt som Thordal. Brygmester Erling Strange Nielsen overtog firmaet i 1933 og tilførte bajerske brygtraditioner. I 1960'erne opførte man et bryghus uden for byen, og i 1971 omdannedes firmaet til et aktieselskab under navnet Hancock.

Bryghusets produkter har alle en tilsætning af humle fra Tjekkiet (Saazer eller ÿatec), og særlig berømmet er Hancocks stærke undergærede guldøl Old Gambrinus Dark (ca. 10% vol. alkohol).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig