Hammer Kirke (Næstved)

Kirkegården er omgivet af en mur, som delvist er muret i bælter af munkesten og kridtkvadre. Hovedindgangen med køreport er fra syd.

Kirken står i dag gulkalket med hvide detaljer og røde tegltage. Den består af et romansk kor med apsis, skib og tårn, som er opført i kridtkvadre iblandet faksekalk og kampesten. I gotisk tid er der tilføjet et sakristi på korets nordside, mens skibet har fået våbenhuse mod både syd og nord.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord samt tre vinduer i hver langmur. Af dem er der bevaret rester af to vinduer og begge døre, selv om den nordlige er muret til og den sydlige er ændret i gotisk tid. Skibets østlige, glatte gavl er fra gotisk tid.

Apsissen er efter sjællandske forhold usædvanligt fin. Den har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, som deler murfladen i syv felter, der foroven afsluttes med rundbuer. Henholdsvis mod øst og i korets nordlige mur er der spor efter et tilmurede vinduer. Korets gavl er glat med kamtakker, der angiveligt er fra tiden efter 1850.

Det høje, slanke tårn er romansk, men det er noget yngre end selve kirken. Murene er af ret regelmæssigt tilhuggede granitkvadre. Det har i murene små, rundbuede lysglugger, og under taget ses på hver side to rundbuede glamhuller til klokkernes lyd. Taggavlene har i gotisk tid fået dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

De gotiske tilbygninger er af munkesten fra tiden henimod år 1500. Det gælder bl.a. sakristiet på korets nordside, som mod sædvane har tag parallelt med kirkens længderetning. Dets gavle mod øst og vest er omtrent som tårnets.

Det sydlige våbenhus har en ommuret, fladbuet dør, og på gavlen er der gotiske dekorationer med kamtakker og blændinger. Det samme har det nordlige våbenhus, som er den yngste af tilbygningerne; det er den eneste tilbygning, som er opført i rå kampesten og granitkvadre.

I det indre er kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvene i koret, skibet og tårnrummet er alle opført i gotisk tid, mens tilbygningernes hvælv er fra deres respektive opførelse. I apsissen er det romanske halvkuppel bevaret.

Fra koret er den bevarede romanske korbue endnu rund ligesom tårnbuen ind mod det romanske tårn.

Interiøret domineres af værker af billedskæreren Abel Schrøder d.y. fra 1660'erne. Det gælder altertavlen, prædikestolen og stolegavlene, som alle er rigt udskåret i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter.

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont af granit bevaret. Den lille, halvkugleformede kumme har rundstav langs overkanten.

Over syddøren hænger der et korbuekrucifiks, der, som navnet antyder, oprindelig har haft plads over korbuen. Det er sengotisk fra tiden omkring år 1525. Kristusfiguren har lukkede øjne, halvåben mund og fint behandlede proptrækkerlokker.

Altertavlen er skåret i 1642. I bunden er der en fremstilling af nadveren omgivet af et forhæng, som drages til side af engle. I dets sidenicher står Moses og Johannes Døberen. Reliefferne i storstykkets sidefelter forestiller judaskysset i Getsemane Have, Kristus for ypperstepræsten, hudflettelsen og korsdragningen. Det store felt i midten har en figurrig scene af korsfæstelsen. Felterne er delt af dydehermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, kærlighed, håb og retfærdighed. I toppen står den opstandne frelser foran en muslingskal, og ved siden heraf ses de fire evangelister. Bemalingen er delvis oprindelig, delvis fra år 1744.

Prædikestolen er et rigt, bruskbarokt snitværk fra 1667. I fagene er der felter, som viser hyrdernes tilbedelse, omskærelsen, de hellige tre kongers tilbedelse, Simeon og Anna samt Kristi dåb. På hjørnerne er der figurer af Kristus og de fire evangelister. Stolen bæres af en mosesfigur. Både opgangspanelet og himlen er samtidige. Bemalingen er formentlig overvejende oprindelig.

Kirkens bænke er af egetræsmalet fyr. De er meget forskelligartede og har i skibet bevaret dørene. Nordrækken er sikkert udført i Abel Schrøders værksted med ornamenter i toppen af gavlene, pilastre og fine døre med dekorative arkader. Sydrækkens bænke er ikke fra samme værksted som nordrækken. Her er indgangspanelerne enklere med trekantgavle og joniske pilastre. I tårnrummet står igen andre bænke, som formentlig er fra år 1587.

I kirken har desuden flere bemærkelsesværdige døre. Mellem koret og sakristiet er der en sengotisk dør med firkantede felter. Jernnaglernes hoveder er formet som rosetter, og dørringen er prydet med små dyrehoveder. Mellem det sydlige våbenhus og skibet er der en også sengotisk dør med en mere varieret i feltdelingen. Den ydre dør i samme våbenhus er fra 1600-tallet med glat forside, som er prydet af større, smedede hoveder på jernnaglerne.

I våbenhusets sydlige væg hænger der en gravsten fra 1601. Den er over Laurits Jørgensen og hustru Ellen (Helina) Pedersdatter. I sakristiets nordlige væg hænger der en gravsten fra 1663 over Rasmus Madsen Faaborg med en enkel barokramme.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk