Hamburger SV

Hamburger SV, Hamburger Sports-Verein, HSV, tysk fodboldklub, stiftet 1919 i Hamburg. Klubben opstod af tre forskellige klubber, heriblandt SC Germania von 1887, der var en af Tysklands ældste klubber. Hamburger SV's hjemmebane er HSH Nordbank Arena (tidl. Volksparkstadion) med plads til 57.000 tilskuere.

HSV kom i sin første finale om det tyske mesterskab i 1922 og har siden været tysk mester 1923, 1928, 1960, 1979, 1982 og 1983, tysk pokalvinder 1960 og 1976 samt vinder af Europa Cuppen for pokalvindere 1977 og vinder af Europa Cuppen for mesterhold 1983.

Klubben har haft flere danske spillere i truppen, bl.a. Ole Bjørnmose (1944-2006) 1971-77, Lars Bastrup (f. 1955) 1981-83, John "Faxe" Jensen (f. 1965) 1988-90, Thomas Gravesen (f. 1976) 1997-2000 og Stig Tøfting (f. 1969) 1993-95 og 2000-02, Lars Jacobsen (f. 20.9.1979) 2002-04, Michael Gravgaard (f. 3.4.1978) 2009 og senest Christian Nørgaard (f. 10.3.1994) 2012-13. I perioden 2011-13 var Frank Arnesen sportschef for Hamburger SV.

Klubben har også afdelinger for et væld af andre sportsgrene, bl.a. basketball, håndbold og volleyball.

Hamburger SV's hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig