Centralt i Hama ved Orontes ligger den store citadelhøj, tell, som rummer ruiner af de mange oldtidsbyer, som har ligget på stedet. Højen blev undersøgt gennem en storstilet dansk arkæologisk indsats 1930-38, ledet af Harald Ingholt. Udgravningerne kortlagde byens historie, som kan føres tilbage til bondestenalderen (ca. 6000 f.Kr.); herefter kan der påvises bebyggelse indtil 1400-t., om end med afbrydelse. De danske udgravninger var derfor med til at give et af de første sammenhængende forløb af Syriens historie fra stenalder til islamisk tid.
At dømme efter de arkæologiske fund havde byen især betydning i jernalderen, da den var hovedsæde for et lokalt kongedømme, der også er nævnt i Bibelen. Udgravningerne blotlagde rester af et stort kongepalads med magasiner. I paladset fandtes store ortostater og skulpturer i basalt, fx af en løve. I områderne omkring citadelhøjen blev desuden fundet en urnegravplads fra jernalderen. Selvom bronzealderen ikke er udgravet i samme omfang, må det antages, at byen også i denne periode var af stor betydning og på højde med fx Ebla og Ugarit. Mange af de vigtigste arkæologiske fund befinder sig på Nationalmuseet i Danmark.
En assyrisk hær udslettede i 720 f.Kr. Hama, og området lå næsten øde hen, indtil en ny by, Epifaneia, i 200-t. f.Kr. voksede frem på stedet. Det efterfølgende romerske overherredømme gik tilsyneladende stille hen over byen, der blev erobret af araberne i 636 e.Kr., hvorefter den fik sit gamle navn tilbage.
I 1982 blev et oprør af Det Muslimske Broderskab nedkæmpet i byen af det syriske regime. Det anslås, at 10.000-20.000 mennesker omkom. Også store dele af Hamas gamle bydel blev ødelagt. Også under Den Syriske Borgerkrig fra 2011 er Hama blevet krigsskueplads, med omfattende ødelæggelser til følge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.