Faktaboks

Areal
121,9 km²
Højeste punkt
70,6 m.o.h. (Maglehøj)
Kystlinje
61 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Frederiksværk
Antal sogne
5
Befolkningsudvikling
13.897 personer (1950), 25.049 personer (1980), 31.162 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
256 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,2 år (2017)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
265.870 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

halsnaes.dk

Kort over Halsnæs Kommune.
.
Halsnæs Kommunes logo.
.
De synlige rester af Dronningholm.
.

Ved Sonnerup øst for Frederiksværk ligger en højgruppe fra ældre bronzealder. Gravhøjene, der er placeret i området omkring Dragebjerg med udsigt over Arresø, er her afbildet i en akvarel af A.P. Madsen i 1887.

.

Færgen Isefjord på vej ud af Hundested Havn med kurs mod Rørvig.

.

Den spættede sæl har været kendt i Danmark siden jægerstenalderen for ca. 8.000 år siden. Dengang måtte den dele pladsen med de mere talrige gråsæler og grønlandssæler. I dag er spættet sæl vores mest almindelige sæl og forekommer i alle danske farvande. Den spættede sæl er afhængig af at kunne komme på land og findes derfor typisk tæt på kysten som her, hvor den fouragerer på det lave vand nordøst for Hesselø.

.

Halsnæs Kommune i Nordsjælland har en 61 km lang kystlinje, og uanset hvor man befinder sig, er man aldrig mere end 4 km fra hav, fjord eller sø. De to største byer, Hundested og Frederiksværk, der tilsammen huser to tredjedele af kommunens 31.162 indbyggere, er begge havnebyer. Selve halvøen Halsnæs ligger i den nordvestlige del af kommunen og er omgivet af Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord. Selv om halvøen kun udgør en tredjedel af det samlede areal, lagde den i 2007 navn til den nye kommune. Halsnæs betyder »næsset ved halsen« og hentyder til den smalle passage mellem Kattegat og Isefjord.

Nordpå, langs Kattegats kyst, er kommunen præget af klitlandskaber og flyvesand, sydpå af et morænelandskab med høje bakker, bl.a. den 70,9 m høje Maglehøj øst for Frederiksværk, der er kommunens højeste punkt. De åbne vidder og agerbruget dominerer landskabet, mens 13 % af kommunens areal består af skov. De største skovområder er Asserbo og Liseleje Plantager, der ligger ud til Kattegat, men der er også frodig skov omkring Arresø, bl.a. Auderød Skov, hvor havørnen ynglede for første gang i 2017. Det 145 ha store Melby Overdrev ved nordkysten er et af Sjællands største hedeområder, og den ubeboede ø Hesselø ca. 25 km nord for kysten er yngleområde for en af Europas største bestande af spættede sæler.

Området har en rig oldtidshistorie, der rummer vidnesbyrd om ca. 7.000 år gamle bosættelser langs kysterne, hvor der bl.a. er fundet skaldynger fra Ertebøllekulturens køkkenmøddinger. Menneskets aktiviteter i de følgende årtusinder manifesteres bl.a. i bronzealdergravhøjene ved Melby, Sonnerup og Maglehøj, men også i jernalderen og vikingetiden kan aftrykket af menneskets mange aktiviteter følges i jordfundene.

Mange af de gamle fiskerlejer, som Halsnæs er kendt for, blev etableret allerede i senmiddelalderen, hvor fiskeriet tog til, bl.a. Kikhavn, der menes at være opstået i 1200-tallet, og som med sine kringlede stræder, pikstensbelagte gårdspladser og små haver hvert år trækker mange turister til. Fiskerlejerne blev ofte brugt af bønder som supplement til landbruget og havde stor økonomisk betydning.

Det var også i middelalderen, i romansk tid (ca. 1100‑1250), at kirkerne i Kregme, Melby, Torup og Ølsted blev bygget. I Kregme Sogn lå borgen Dronningholm, der menes at være bygget af Valdemar Sejr først i 1200-tallet. I dag kan man se ruinerne af borgen på Arrenæs i den vestlige ende af Arresø.

Halsnæs Kommune hører til Region Hovedstaden og blev dannet i forbindelse med Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af Frederiksværk og Hundested Kommuner. De største byer er Frederiksværk (12.368 indbyggere), Hundested (8.588), Liseleje (2.556), Ølsted (1.926) og Vinderød (1.052). I takt med tilbagegang i kommunens store traditionelle erhverv, fiskeri og industri, har Halsnæs Kommune udviklet sig til i højere grad at være en bosætningskommune, hvor mange pendler til arbejde i bl.a. Hillerød-området. Frederiksværk er dog stadig Danmarks stålby, og Hundested Havn har oplevet ny fremgang. Kommunens knap 8.700 sommerhuse har sammen med flere turister en væsentlig økonomisk betydning.

Frederiksværk, der er kommunens administrative centrum, opstod, da udløbet fra Arresø til Roskilde Fjord i årene 1717‑19 blevet åbnet med en kanal. Med kanalen fik vandet et fald på ca. 4 m, hvilket kunne udnyttes som energikilde. I 1751 blev der anlagt et kanonværk her, der fra 1756 blev overtaget af J.F. Classen. Classen navngav værket efter kongen, Frederiks Værk, og skabte et fabrikssamfund med skoler og boliger, der siden udviklede sig til byen Frederiksværk. Her blev anlagt stamper, møller og krudtværk, og i 1767 stod det store kanonstøberi Gjethuset færdigt. I 1907 fik Frederiksværk købstadsstatus.

Da Danmarks eneste stålvalseværk, Det Danske Staalvalseværk A/S, blev opført i Frederiksværk 1940‑42, var det en naturlig fortsættelse af byens tradition med jernindustriel virksomhed. På dette tidspunkt oplevede området en hastig vækst, og betydningen af havnen i fiskerbyen Hundested blev yderligere styrket. Ligesom det skete med Frederiksværk, voksede Hundested sammen med nærliggende byer som det ældre fiskerleje Lynæs, og udbygningen af sommerhusområder langs kysten tog fart.

Der er et rigt kunstnerisk miljø med tradition for landskabsmalere, som siden 1700-tallet har skildret egnen, bl.a. L.A. Ring, der boede i Frederiksværk 1898‑1902 og her malede hovedværket Sommerdag ved Roskilde Fjord (1900). I Hundested er havnen med Kulturkajen blevet omdrejningspunkt for en række kulturelle aktiviteter med bl.a. glaspusteri, møbelsnedkeri og galleri. Frederiks Værk er blevet til industrimuseum, der både formidler byens industrielle kulturarv og via polarforskeren Knud Rasmussens hus formidler hans liv og virke. Og kanonstøberiet Gjethuset, som har spillet så central en rolle i områdets historie, er i dag drivkraften i kommunens kulturelle liv med sin nye funktion som musik- og kulturhus.

Betydning af kommunenavnet Halsnæs

Ældste originalbelæg på Halsnæs er Halsnes fra 1320. Før dette tidspunkt blev samme område benævnt Hals (*1231). Dette navn er identisk med substantivet hals, der i stednavne betegner indsnævringer, landtanger og andre terrænformationer, som ligner en hals. Navnet Hals kan oprindelig have betegnet et af fjordindløbene ved Halsnæs. Forleddet er enten stednavnet Hals eller substantivet hals. Efterleddet er substantivet næs »landområde, der danner et fremspring ud i havet eller ud i en sø«. Betydningsmulighederne er »næsset Hals«, »næsset ved (indløbet) Hals«, »det halsformede næs« eller »næsset ved det halsformede indløb«.

Halsnæs Kommunes våben

Halsnæs' kommunevåben. Våbenets blasonering: I blåt to sølv bølger foroven ledsaget af en guld krone og forneden af en seksbladet sølv grenet edderkopurt med guld frugt.
.

Våbenets figurer er hentet fra de to tidligere kommuners våbener, idet den blå farve og kronen fandtes i både Frederiksværks og Hundesteds våbener, mens bølgerne er hentet fra Frederiksværks våben. Bølgerne symboliserer vandet omkring kommunen, og den sjældne blomst grenet edderkopurt vokser i kommunen og henviser dermed også til kommunens rige natur.

Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 1. juli 2008. Våbenet er tegnet af Ronny Andersen.

Den sjældne, fredede grenet edderkopurt blomstrer i juni og juli. Tidligere troede man, at planten kunne kurere og lindre edderkoppebid, men i lyset af vores ret uskadelige edderkoppefauna har behovet næppe været stort. Myten har dog formået at give planten sit navn. Grenet edderkopurt vokser på skrænterne langs Roskilde Fjord, og dens hvide, stjerneformede blomster pryder i dag Halsnæs Kommunes våbenskjold.

.

Natur og landskab

Mens den centrale del af Halsnæs ligger lavt, rejser der sig i vest et bakkedrag, som mellem Hundested og Kikhavn afsluttes i en høj kystklint ud mod Kattegat. Her ved Spodsbjerg Fyr når klinten sin største højde på 34 m. For at dæmpe erosionen fra havets bølger er der etableret kystbeskyttelse ved klintens fod.

.

På de tilplantede klitter langs kysten i Liseleje er der folkesamling, når solen går ned over Kattegat. Her kan der tages en aftendukkert under de smukke skyformationer dannet af kumulusskyer.

.

De store gletsjere, som ad flere omgange bevægede sig ind over det nordlige Sjælland, bærer ansvaret for det bakkede landskab, man møder i store dele af Halsnæs Kommune. Mod slutningen af istiden begyndte isen at smelte, hvilket fik havet til at stige. Derved opstod Roskilde Fjord, ligesom også Arresølavningen udviklede sig til en bred fjord. Efterfølgende begyndte landet at hæve sig, så Arresø blev afsnøret fra Kattegat. Den er i dag Danmarks største sø.

Med sin placering mellem Kattegat, Roskilde Fjord og Isefjord er Halsnæs Kommune en udpræget kystkommune. Derudover rummer kommunen også den ubeboede Hesselø. Da kysterne er eksponerede ud mod forskellige farvande, udsættes de for varierende vind- og bølgeforhold. Det har været med til at skabe de forskelligartede landskaber og naturtyper, som kendetegner kommunens kyster. Især Kattegatkysten er udsat, og her æder havet sig hvert år mellem 0,5 og 1 m ind i landet. For at dæmpe kysterosionen er der etableret kystbeskyttelse i form af bølgebrydere og skræntfodssikringer. Modsat ligger kysterne mod Isefjord og Roskilde Fjord i læ, så der flere steder opstår vidtstrakte strandenge. Her ligger også Skuldeklint og de høje skrænter ved Sølager, som har et helt særligt plante- og dyreliv, der bl.a. omfatter varmekrævende planter som svalerod og bakkenellike samt Danmarks eneste fugleedderkop.

Vinden har dannet klitlandskaber mange steder langs Kattegatkysten. Det var også disse områder, som i 1500- til 1700-tallet blev ramt af en voldsom sandflugt. Da sandflugten var bremset, blev de kystnære Asserbo og Liseleje Plantager anlagt i de gamle hede- og flyvesandslandskaber. De to plantager udgør i dag kommunens største skovområder og minder på mange måder om de sandflugtsplantager, man finder på den jyske vestkyst. Klemt inde mellem plantagerne ligger Melby Overdrev, som er et af Sjællands største hedeområder og levested for en række arter af insekter, der har et af deres få sjællandske levesteder her.

Kattegatkysten har endvidere nogle af Sjællands bedste og mest besøgte badestrande, hvis bølger og vindforhold også gør dem populære blandt windsurfere. Arresø og Roskilde Fjord egner sig bl.a. til kajaksejlads. For lystfiskere er der mulighed for at få fisk på krogen langs hele kommunens 61 km lange kystlinje.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Halsnæs Kommune.
.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Halsnæs Kommune.
.

Gjethuset danner i dag rammen om Frederiksværks kultur- og musikhus.

.

Halsnæs Kommunes udvikling har historisk været præget af den lange kyststrækning, nærheden til både hav og fjorde og den frugtbare jord.

Jægerstenalderens mennesker har formentlig drevet jagt i området siden afslutningen af sidste istid. Egentlige tegn på bosættelse dukker dog først op med Ertebøllekulturen, ca. 5400-ca. 3950 f.Kr., hvor havets ressourcer var hovedernæringsgrundlaget. I yngre stenalder skifter billedet med agerdyrkningens indførelse. Landbrug praktiseredes nu sammen med jagt og fiskeri.

I bronzealderen havde bosættelsen spredt sig til hele kommunens område. En blandingsøkonomi, hvor landbruget blev suppleret af jagt og fiskeri, var fortsat fremherskende. I jernalderen ophørte den nære relation til havet, og i den sene del af perioden etablerede befolkningen sig mere fast i nærheden af de senere stationære landsbyer. Dette bebyggelsesmønster videreførtes i store træk i vikingetiden.

Sognedannelsen i 1100-tallet medførte atter forandringer i bebyggelsesmønsteret, idet der gennem højmiddelalderen foregik en omfattende nybosætning i de meget skov- og vandrige områder. Befolkningsvæksten blev dog stoppet af pesten i midten af 1300-tallet. I samme forbindelse ophørte stordriftsbrug i området, og fæstegårde opstod på jorderne. Fiskeriet tog til i middelalderen, og kommunens fiskerlejer stammer i høj grad fra denne periode.

I begyndelsen af 1700-tallet opstod Frederiksværk, hvor en række industrianlæg blev drevet ved vandkraft. Hen imod slutningen af århundredet begyndte befolkningen så småt at vokse igen. Nye jernbane- og sejlruter gjorde området lettere tilgængeligt fra omkring år 1900, og Hundested Havn kom til at spille en stadig større rolle. Landbrugets betydning aftog, mens industriens steg med Frederiksværk som kommunens industricentrum, bl.a. markeret ved åbningen af Det Danske Staalvalseværk i 1940’erne. Ligeledes opstod der en række industriforetagender i forbindelse med Hundested Havn.

Fra 1920’erne skød sommerhusområder op ved de gamle fiskerlejer, og hen imod slutningen af århundredet havde kommunen udviklet sig til at rumme et af Nordsjællands største sommerhusområder. Industriens betydning var nu aftagende, og områdets industrihistorie blev herefter brugt som turistattraktion, bl.a. i museumssammenhæng.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Halsnæs Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).
.

Med udsigt over Hundesteds gamle fiskerihavn og Isefjord, ligger ferieboligerne Hundested Havnehytter.

.

De to største byer i Halsnæs Kommune er Frederiksværk og Hundested, der tilsammen rummer to tredjedele af kommunens befolkning. De to byer repræsenterer samtidig de to erhverv, der historisk har haft størst betydning i området: industrien og fiskeriet. Begge erhverv har været i stærk tilbagegang over den seneste generation og er kun i mindre grad afløst af andre produktionsgrene. Halsnæs Kommune er en del af Region Hovedstaden, og der er betydelig pendling til hovedstadsregionens erhvervskoncentrationer.

Den bebyggelsestype, der arealmæssigt dominerer i Halsnæs Kommune, er de udstrakte sommerhusområder, der bl.a. har udviklet sig omkring det gamle fiskerleje Liseleje. Den kommunale planlægning retter sig imod en identitet som bosætnings- og turistområde, begunstiget af såvel nærheden til større befolkningscentre som af kommunens naturmæssige kvaliteter; således ligger intet sted i kommunen mere end 4 km fra hav, fjord eller sø. Af kommunens mange småbebyggelser er Torup kendt for Økosamfundet Dyssekilde med en mangfoldighed af alternative boliger. Også det gamle fiskerleje Kikhavn er med til at give kommunen karakter.

Halsnæs rummer knap 8.700 sommerhuse – ca. 4 % af landets samlede antal – og de benyttes i stigende grad året rundt. Det åbne land skal beskyttes, ved at fremtidig byvækst foregår som fortætning af de eksisterende centre.

Læs videre om

Kultur

I Ølsted har kunstner Misja Kristoffer Rasmussen åbnet en skulpturpark med egne værker i samarbejde med Ølsted Kro. På billedet ses hans bronzeskulptur Adolescente fra 2011.

.

Herregården Grønnessegård ligger ud til Roskilde Fjord.

.

L.A. Rings hovedværk Sommerdag ved Roskilde Fjord fra år 1900.

.

Kulturen i Halsnæs Kommune knytter sig til nordkystens landskaber og nærheden til vandet, men i høj grad også til egnens industrihistorie. I Frederiksværk danner industrihistorien ramme om flere af kommunens kulturinstitutioner, fx J.F. Classens gamle støberibygning, der i dag er omdannet til musik- og kulturhuset Gjethuset, kommunens førende spillested for rytmisk musik. Industrihistorien kommer desuden til udtryk i byens skulpturer, fx Johannes Wiedewelts buste af Classen, som er placeret ved Arsenalet i Frederiksværk. Classen er ligeledes ophavsmand til kommunens to herregårde, Arresødal og Grønnessegård, der begge er fra 1770’erne.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte foreningslivet at spire frem af den voksende arbejderkultur med bl.a. brydning. I takt med den voksende industri i Frederiksværk steg behovet for arbejdskraft, og indvandringen fra bl.a. Pakistan og det tidligere Jugoslavien har givet sig til kende i form af religiøse og kulturelle foreninger.

I Hundested er det tilknytningen til havet og fiskeriet, der kan aflæses i kulturlivet. Kulturkajen i Hundested er blevet hjemsted for kunsthåndværkere og udstillinger, og billedhugger Svend Lindharts monument på Lynæs Kirkegård står som et minde om omkomne fiskere og søfolk.

Kommunens landskaber har inspireret mange billedkunstnere, fx P.C. Skovgaard, J.Th. Lundbye, Vilhelm Hammershøi og L.A. Ring. I litteraturen er Frederiksværk blevet beskrevet i erindringsværker af bl.a. Aase Hansen og Morti Vizki. Torup Bogby er Danmarks første bogby med forfatterarrangementer og litteraturfestivaler på programmet.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Stablerne med fiskekasser var 2016‑17 store nok til, at Hundested Havn lige netop kom med på listen over Danmarks 25 største fiskerihavne. Havnen udmærker sig i dag ved at forene en fiskeri- og erhvervshavn med lystbådehavn, anløb af krydstogtskibe og mange nye aktiviteter i de gamle pakhuse.

.

Frederiksværk-Hundested Kommune var i 2007 det længste navn på en dansk kommune. De to nabokommuners fælles baggrund med industri og erhvervshavne gjorde i forbindelse med Strukturreformen en fusion oplagt. Men navnet Halsnæs Kommune kom først på plads efter en lang debat og en folkeafstemning.

Set i en nordsjællandsk sammenhæng er huspriser og indkomster i kommunen relativt lave. Der er en omfattende pendling til arbejdspladser i bl.a. Hillerød-området, men trods flere kriser er både stålbyen Frederiksværk og erhvervshavnen i Hundested fortsat ramme om investeringer og udvikling. Samtidig har turismen en voksende betydning.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om: Kommuner