Halmstad

Halmstad stadsbibliotek, indviet 2006.

.

Halmstad slott.

.

Halmstad, handels-, industri- og turistby på Kattegatkysten i det sydlige Halland; 66.124 indb. (2016). Byen opstod i 1200-t., hvor elven Nissan udmunder i Laholmsbukten, og var indtil 1645 en dansk by. Halmstad er administrationscentrum for Hallands län og har en stor jern- og metalindustri. Den ligger ved hovedvejen og jernbanen mellem Malmø og Göteborg og har færgeforbindelse til Grenaa. Beskæftigelsen domineres af den offentlige sektor med bl.a. länsstyrelsen og en række militære anlæg.

Laholmsbukten har vidtstrakte badestrande; mod vest ligger feriecentret Tylösand med bl.a. en golfbane.

En brand ødelagde i 1619 store dele af byen, der herefter blev omlagt med retvinklet gadenet. Kirken Sankt Nicolai, oprindelig fra 1300-t., blev stærkt beskadiget; den blev gennemgribende restaureret i 1800- og 1900-t. I 1930'erne blev en kirkeruin fra slutningen af 1100-t. udgravet og restaureret. Byen er i øvrigt præget af mange gamle bindingsværkshuse. Länsmuseet i Halmstad (1933) og Friluftsmuseet Hallandsgården viser byhistorie samt hallandsk bondemaleri, kultur og søfart og ejer en stor samling galionsfigurer.

Byen er rig på skulpturer, fx Carl Milles' store fontæne Europa og tyren (1926), samt udsmykninger af Halmstadgruppens kunstnere og af Vilhelm Bjerke Petersen, bl.a. på rådhuset (opført 1938), biblioteket (1942-53), teatret (1954) og sportshallen (1955).

I unionstiden blev flere vigtige møder mellem Sverige og Danmark afholdt i Halmstad. Den blev garnisonsby i slutningen af 1500-t., men havde tilbagegang efter at være blevet svensk i 1645. Garnisonen blev nedlagt i 1730'erne, og først i 1800-t. vendte udviklingen. Herefter blev byen takket være industri og søfart en af Sveriges hurtigst voksende.

Halmstad slott

Halmstad slott, der ligger inden for byens gamle voldkrans, er opført af kong Christian 4. i begyndelsen af 1600-t. som afløser for en ældre kongsgård, hvis vestfløj blev bevaret i det nye anlæg. Med den kongelige bygmester Willum Cornelissen (d. 1625) som arkitekt byggedes 1609-15 slottets sydfløj med et højt trappetårn, en lav østfløj og en nordfløj med porttårn. Slottet præges af ombygninger fra 1770'erne og 1890'erne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig