Hallstatt-kulturen

Hallstatt-kulturen, kultur fra Europas tidligste jernalder, ca. 750/700-500/ 450 f.Kr., opkaldt efter gravpladsen ved Hallstatt i Østrig. Kulturen var udbredt i Mellemeuropa fra floderne Sava til Saône, og den betragtes af mange som en tidlig keltisk kultur.

En gradvis udvikling fra den sene urnemarkskultur med påvirkning fra østlige nomadestammer gav Hallstatt-kulturen dens præg. Ældre fase (Ha C) med lange sværd og flot, bemalet gravkeramik er fortrinsvis kendt fra rige mandsgrave. Dyre- og menneskefigurer på bronzekar og -redskaber viser høj kvalitet, fx kultvognen fra Strettweg. I yngre fase (Ha D) med jerndolke og -spyd fandtes fyrstesæder, der er kendetegnet af usædvanlig rige grave, ikke mindst kvinders, i storhøje i nærheden af befæstede højdebopladser, således som de kendes fra Sydtyskland og Østfrankrig, fx Heuneburg, Vix og Hohenasperg. Gravene indeholdt guld, firehjulede vogne og import fra Grækenland og Etrurien.

Omkring Adriaterhavet udvikledes situlakunst i form af billedfriser på bronzekar med fremstilling af processioner, fest og drikkelag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig