Susanne Bregne Holm.

Hallo, dansk tøjfirma, grundlagt i 1983 af Susanne Bregne Holm (f. 1942) og ægtefælle Gunnar Holm (f. 1939). Den første butik åbnede i Bredgade i København. Firmaets idé var at lave klassisk tøj med stil, primært i den dyre ende. I løbet af 1990'erne begyndte virksomheden for alvor at vokse i takt med, at den gik i nye retninger, bl.a. med dameundertøj. I 1992 havde firmaet 21 butikker i 14 lande, herunder Tyskland, USA og de skandinaviske lande. I slutningen af 1990'erne blev også herretøj introduceret.

Hallo havde i 2006 en omsætning på 480 mio. kr. og 298 medarbejdere. Det stadigt voksende firma blev 2006 købt af en kinesisk forretningsmand. Det lukkede i 2008 pga. et drastisk fald i omsætningen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig