Halle-Hunneberg, to plateaubjerge nordøst for Trollhättan ved den svenske sø Vänerns sydbred; bjergene, der adskilles af en 1/2 km bred sprækkedal, når op i ca. 150 m højde. De består af gamle sandsten, lerskifre og kalksten fra Kambrium og Ordovicium, som her er blevet bevaret, da de senere er blevet dækket af lavaer, som er omdannet til diabas. Da diabas kun vanskeligt gennemtrænges af vand, og da bjergene er næsten plane, er de rige på moser og søer. Området er naturreservat, og skovene er kendt for deres store elgbestand.

Op gennem historien har Halleberg tjent som en vanskeligt tilgængelig tilflugtsborg i ufredstider, således under krigene mellem Danmark og Sverige i 1600-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig