Halk Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod vest, er omgivet af et dige af kløvede kampesten med hæk, bortset fra vestudvidelsen som ikke er afgrænset med mur eller hegn. Kirkegårdens eneste indgang er en stor port mod øst.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i granitkvadre. I gotisk tid blev skibet forlænget mod vest, og der blev opført et tårn ved korets østgavl, et sakristi på nordsiden, et kapel og et våbenhus mod syd. I 1792 blev der tilføjet et gravkapel foran skibets norddør.

Den romanske del af kirken har fået sine mure væsentligt omsat. Det vil sige, at de enkelte sten har været pillet ned og bygget op igen. Der er ingen spor efter oprindelige vinduer, men begge de oprindelige døre i skibet er bevaret.

Efter år 1400 blev der lavet store ændringer på kirken, men rækkefølgen af de forskellige bygningsdele kan ikke fastslås med sikkerhed. Det virker dog sandsynligt, at den romanske del af bygningen har fået hvælv, samtidigt med at skibet blev forlænget mod vest, og at de andre tilbygninger fulgte derefter.

Skibets vestforlængelse er opført i en blanding af kvadre og munkesten, og i dens nordmur fører en lille spindeltrappe op til tagrummet.

Tårnet er opført i den østlige ende af kirken. Dette er ret usædvanligt generelt, men ses i et par andre kirker på egnen, f.eks. Grarup Kirke og Stepping Kirke. Det er lidt bredere end koret, og er opført i munkesten, og øverst er et afvalmet tag med store kviste.

Sakristiet har udadtil en fin dekoration i gavlen med en frise og et indmuret kors. Indvendigt ses en niche til en kakkelovn fra 1749.

Sydkapellet er bygget omkring år 1500 og er udvendigt dekoreret på samme måde som våbenhuset i Hoptrup Kirke. Indvendigt er der siddepladser og adgang til koret gennem en bred rundbuet arkade.

I våbenhuset er der bevaret rester af en kamin i hjørnet, og gavlen er dekoreret med bånd og blændinger.

Den yngste tilbygning er gravkapellet nord for skibet fra 1792. Kapellet er oprindeligt rejst til en herredsfoged og hans hustru og er bygget af små, gule teglsten.

Kirkens tagværk over koret, skibet og tårnet er lavet af eg og stammer fra middelalderen, men er stærkt suppleret sidenhen.

Indvendigt står kirken hvidkalket med hvælvede lofter i langt størstedelen af bygningen. Der findes ingen bevarede kalkmalerier.

Kirkens alterbord er fra gotisk tid og er muret af munkesten. I 1943 blev det dog pudset over og blev dækket af et træpanel.

På kapellets østvæg hænger en korbuekrucifiksgruppe, som er fra omkring 1275. Den forestiller foruden Kristus på korset Jomfru Maria og Johannes.

Døbefonten er ret atypisk støbt af malm og stammer fra 1491. Kummen hviler i stedet for en fod på fire ens figurer af unge mænd.

Altertavlen er sammensat af en gammel kerne og en lidt nyere ramme. Midt i altertavlen ses det tidligere midtskab fra en gotisk altertavle af slutningen af 1400-tallet, mens den øvrige tavle er senrenæssancearbejde fra midten af 1600-tallet. I midten ses en Golgatascene, og på renæssancedelens malerier ses Isaks ofring, Moses og kobberslangen, nadveren og Kristi Himmelfart.

I kirken findes der også en lang række gotiske skulpturer. Den ældste er fra omkring 1275 og forestiller en siddende Maria med barnet. På korets sydvæg, lige ved indgangen til kapellet, hænger en siddende Kristus i et skab fra omkring år 1400, og fra første halvdel af 1400-tallet stammer en skulptur af en stående, kronet Jomfru Maria og af Sankt Erasmus i gryden. Nord for kapellet er der desuden ophængt en tavle med Sankt Jørgen og dragen og 12 andre personer fra begyndelsen af 1500-tallet.

Prædikestolen er i ungrenæssancestil og er fremstillet i 1559. Den består af i alt syv fag, hvoraf de fem udgør den centrale, egentlige stol. Den er udsmykket med forskellige akantusblade, englehoveder og latinske indskrifter, og over den hænger en himmel fra 1621.

Inde i kirken er der ingen gravminder, men der findes dog en kåre ophængt i skibets østhjørne, som har et sagn tilknyttet. I sagnet fortælles det, at den tilhørte en kadet, der slog en bonde ihjel og derfor blev dømt fredløs.

Op ad skabets nordmur findes der to gravsten fra 1765 og 1776, og på kirkegården står et monument over Nis Lorentsen Lilholt, der på den brudte marmorsøjle omtales som ”Danskhedens uforfærdede Forkæmper”.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Halk Kirke på sogn.dk