Hagia Sophia

Hagia Sophia er den største kirkebygning i Istanbul (tidligere Konstantinopel). Kirken blev opført som katedral og paladskirke for den byzantinske kejser Justinian 1. 532-537 og viet til Den Hellige Visdom (se sofia). Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev Hagia Sophia taget i brug som moské, og der tilføjedes fire minareter. Specifikt kristne billeder blev fjernet eller tildækket; de bevarede billeder blev afdækket efter bygningens omdannelse i 1935 til museum for byzantinsk og osmannisk kunst, Ayasofya Müzesi. Hagia Sophia blev i juli 2020 igen omdannet til moské.

De ledende arkitekter Antemios fra Tralles og Isidoros fra Milet skabte en ny og epokegørende byzantinsk bygningstype, der fik gennemgribende betydning for senere kirke- og moskébyggeri.

Grundplanen er omtrent kvadratisk, og over bygningens centrale del hvælver sig en flad kuppel med en diameter på ca. 31 m; efter jordskælv genopførtes den 558-563 af Isidoros' nevø af samme navn.

Hovedkuplen flankeres mod vest og øst af to store halvkupler og derunder en række mindre halvkupler. Det mægtige rum, udsmykket med mosaikker og marmorvægplader, omgives af brede sideskibe med gallerier og af en lang, dobbelt forhal.

I gallerierne er der i 1964 og 1975 fundet runer, ridset af Halfdan og Are eller Arne; disse var antagelig væringer i den byzantinske kejsers livvagt i 1000-tallet.