Hagested Kirke

Kirkegården har i hovedtræk bevaret de gamle grænser. Den er omgivet af en mur af marksten og munkesten, som delvist er senmiddelalderlig. Hovedindgangen med køreport er i det nordvestlige hjørne.

Kirken består af et romansk kor med apsis og skib, som er opført i frådsten (kildekalk). I den senere middelalder har kirken fået en række tilbygninger i munkesten, af hvilke nordsidens våbenhus er ældst. Sakristiet (nu ligkapel) og tårnet stammer fra 1500-tallets første del.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Hagested Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirkens oprindelige afsnit står hvidkalkede, undtagen taggavlene, som er afrensede. Tilbygningerne står i blank mur med synlige teglsten.

Kirkens ældste dele er opført i 1100-tallet. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er stadig i brug, mens syddøren er tilmuret og delvis ødelagt. Det oprindelige vindue i apsis står i dag tilmuret, men ses som en indvendig niche i murværket. I koret er vinduet mod nord ligeledes tilmuret.

Skibets lange mure har hver haft tre vinduer, af hvilke de to vestligste i nord er bevaret, om end det ene er tilmuret. Korets og skibets taggavle har dekorationer af kamtakker, som angiveligt stammer fra 1800-tallet.

Våbenhuset fra 1350-1450 har i murværket en del sortbrændte munkesten. Dørens spidsbuede murspejl kan i hovedsagen kan betragtes som oprindelig. Taggavlen smykkes af tre gotiske, spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher. Kamtakkerne er kommet til ved en restaurering i 1800-tallets anden del. Gavlen har oprindelig stået med glatte kamme.

Tårnet stammer fra 1500-tallets første del. De øst-vestvendte taggavle med dekoration af kamtakker og høje blændinger er resultat af en ombygning i tiden efter 1850.

Sakristiet (nu ligkapel) er formentlig den yngste af kirkens bevarede middelalderlige tilbygninger. Det har i murværket en del sortbrændte munkesten.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Det blev i kor og skib opført i perioden 1350-1450.

At skibets tre hvælv har forskellig længde, skyldes hensyn til eksisterende døre og vinduer. Korbuen har et slankt, spidsbuet profil, og apsis har halvkuppelhvælv.

Tårnrummets hvælv er samtidigt med dets opførelse, og det åbner sig mod skibet i en fladtrykt, rundbuet arkade. Også sakristiets hvælv er samtidigt med dets opførelse.

1862 afdækkede man i apsis og på triumfvæggen dele af en romansk udsmykning. Fundet hører således til de første genopdagelser af middelalderligt kalkmaleri.

De fremdragne romanske billeder fra omkring 1150-1200 er dele af en fornem udsmykning, som har dækket samtlige vægge i apsis, kor og skib. Malerierne skyldes den store sjællandske værkstedsgruppe, som også har arbejdet i andre af kirkerne omkring Holbæk, således Butterup, Kvanløse og Søstrup.

Apsis smykkes på halvkuplen af den nærmest obligatoriske Majestas Domini eller Den Majestætiske Jesus. I sådanne værker ses Kristus fremstillet som hersker indrammet af en mandorla, som er en mandelformet strålekrone rundt om de helligste figurer. Kristus løfter sin højre hånd i velsignende gestus, mens han med den venstre støtter livets bog på knæet. Både glorien og bræmmerne på klædedragtens forskellige dele er plastisk fremhævet med stuk.

Omkring mandorlaen svæver de fire evangelisttegn, som mod nord er Matthæusenglen over Markusløven og mod syd ses Johannesørnen over Lukasoksen. Denne himmelske vision flankeres af fire stående figurer, som mod nord er Maria, fulgt af en ærkeengel med heroldstav og globus, og mod syd er Johannes og endnu en engel, ligeledes med heroldstav.

På nordvæggen er et udsnit af en billedfrise med ornamentik afdækket. Billederne her er hentet fra Marias liv. Vest for vinduet ses Marias anden bebudelse, hvor en engel rækker hende en palmegren fra Paradiset og bebuder hendes nært forestående død. Øst for vinduet følger fremstillingen af Marias død.

På undersiden af korbuen er malet to hellige ærkebisper omkring en medaljon med Gudslammet, som er sindbilledet på Kristus og hans offerdød.

På triumfvæggen er bevarede fragmenter af et stort billede, som forestillede dommedag. Desuden er nord for korbuen forneden et såkaldt stifterbillede. Det er i lighed med de øvrige frelste, som de oftest er, malet i nord ved Kristi højre side. Billedet viser en mandsperson, der rækker en kirkemodel op mod Guds velsignende, højre hånd.

På skibets nordvæg er forskellige levn af billeder bevaret, men ikke tilstrækkeligt til en identifikation, ligesom der på vestvæggen kun er bevaret svage spor af den øvre frise.

Udsmykningens oprindelige stærke farvevirkning fremgår ikke umiddelbart af de bevarede fragmenter, der oftest er slidt ned til stregtegningen og nogle få dækfarver. Alligevel kan man af udsmykningerne få indtryk af værkstedets betydelige kunstneriske formåen.

Ophængt på tårnrummets nordvæg er en kalkmalet tavle med præsterækken fra år 1755. Den dekorerede oprindelig korets nordvæg.

Af middelalderligt inventar er bevaret den romanske døbefont af grålig granit.

Altertavlen er fra begyndelsen af 1500-tallet. Her ses i midten Korsfæstelsesscenen med fritskårne fremstillinger af Kristus flankeret af de to røvere. Til siderne står statuetter af Maria og Johannes. Fløjenes relieffer fremstiller i nord Kristus for Pilatus og korsbæringen, og i syd ses gravlæggelsen og opstandelsen. Det har været nævnt som en mulighed, at tavlen er udgået fra samme værksted som den i Nørre Asmindrup Kirke eller i hvert fald beslægtet med den.

Prædikestolen er udført i årene kort efter midten af 1600-tallet. Her ses buer og bund med udskæringer af kraftige, bruskbarokke ornamenter, der er kendetegnet ved deres forvredne og bevidst monstrøse former. De bliver holdt oppe af såkaldte hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som afbilder apostle og evangelister. Den første er formentlig en apostel, dernæst følger evangelisten Johannes med ørn, antagelig Matthæus samt apostlen Johannes med kalk, Peter med nøgle og til sidst Lukas med oksen. I de to midterste store felter ses våbener for Thott og Podebusk, som er udført i starten af 1700-tallet.

Kirkens bænke med glatte gavle er fra 1800- eller 1900-tallet.

Op ad tårnrummets vestvæg står tre kisteplader. Den ældste er fra 1586 over Fredrick Fris til Hagested, en fra 1709 er over Johanna Werchmester til Hagested og Nörager gaarde, og den sidste er fra 1740 over Hans Seidelin, herre til Hagested Gaard, konferens-, etats-, justits- og kancelliråd.

Indmuret i tårnets sydvæg er et epitafium, dvs. en mindetavle, ligeledes fra 1740 over Hans Seidelin.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hagested Kirke på sogn.dk