Haemophilus influenzae

Artikelstart

Haemophilus influenzae, gramnegativ bakterie, som blev isoleret fra influenzapatienter i 1890 af den tyske bakteriolog R.F.J. Pfeiffer, der derfor fejlagtigt mente, at den var årsagen til influenza. Man ved nu, at den fortrinsvis kan forårsage meningitis hos børn.

Faktaboks

Etymologi
1. led af ordet Haemophilus kommer af græsk haima 'blod' og -fil, dvs. 'som tiltrækkes af blod'.

Haemophilus influenzae var den første levende organisme, som fik hele sin arvemasse (DNA) kortlagt (sekventeret); det skete i 1995. Bakteriens DNA er et cirkulært, dobbeltstrenget molekyle med 1.830.137 basepar, der ved computeranalyse fandtes at indeholde 1743 mulige gener, som koder for proteinmolekyler. Af disse har ca. 400 ikke lighed med kendte proteiner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig