Hadrian

Artikelstart

Hadrian, Publius Aelius Hadrianus, 76-138, romersk kejser fra 117. Hadrian var født i Italica tæt ved det nuværende Sevilla i Spanien, samme sted som den foregående kejser Trajan, som han langt ude var i slægt med. Disse to forhold fik betydning for Hadrian, der som protegeret af Trajan gennemløb en fornem civil og militær karriere; han deltog i Trajans daciske krige i 101-02 og 105-06 og hans partherfelttog i 114, han var statholder i Pannonia (nuv. Ungarn) og Syrien og konsul i 108. Under uklare omstændigheder blev Hadrian adopteret af Trajan kort før hans død i 117 og udråbt til kejser af hæren.

Hadrians regeringstid var præget af reorganisering og stabilisering af Romerriget, og han satte Trajans ekspansionspolitik i stå. Store områder i Østen blev opgivet, grænsen mod nord sikret, og allerede i 118 indledte Hadrian en omfattende rejseaktivitet, først til Gallien, derefter i 122 til Britannia, hvor han lod Hadrians Mur opføre. Kort efter drog han til Spanien, Nordafrika, Mellemøsten, Asien og Donauområdet. Med ganske korte ophold i Rom strakte disse inspektionsrejser sig helt frem til 136 og omfattede så godt som hver eneste provins.

Hadrians to sidste år var præget af sygdom, hvilket bandt ham til hans villaanlæg tæt ved Tibur (nuv. Tivoli) øst for Rom. Ud over Hadrians Villa efterlod han sig et omfattende byggeri, i Rom fx Pantheon og Hadrians mausoleum, det nuværende Castel Sant'Angelo. Endvidere sørgede han for en udbygning af vejsystemet, opførelse af akvædukter og bygrundlæggelser. Dette virke afspejler to dominerende sider ved Hadrian: hans dybe interesse for kunst og religion, der var påvirket stærkt af græsk kultur, og hans sans for det praktisk-administrative. Hertil må regnes hans reformer inden for hæren og administrationen, der kan opfattes som en afrunding og konsolidering af den styreform, som Augustus havde indført 100 år før.

Hadrians mål var pax augusta, en fred sikret af et stærkt, hellenistiskpræget kejserdømme. Kun det voldsomme og blodige jødiske oprør fra 132 ledet af Simon Bar Kochba forstyrrede en af de roligste og mest blomstrende perioder i Romerrigets historie. På dødslejet adopterede han Antoninus (Pius) som sin efterfølger og sikrede dermed en fredelig overførsel af magten.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig