Haderslev Dyrehave, dyrehave 5 km sydvest for Haderslev; 100 ha. Den blev oprettet 1993-94, halvdelen skov, halvdelen enge og sletter, i et bakket landskab ved sydbredden af Haderslev Dam. Parkens 200 dådyr og 20 stk. kronvildt er overført fra Jægersborg Dyrehave nord for København. I tilknytning til dyrehaven indrettedes 2001 Det Grønne Forsamlingshus med traktørsted og naturlegeplads som dele af Natur- og Miljøcentret på Nørskovgård under Naturstyrelsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.