Hackman, finsk industrikoncern med hovedsæde i Helsinki, grundlagt i 1790 af den tyskfødte Johan Friedrich Hackman (1755-1807). Hackman var oprindelig en handelsvirksomhed med store interesser i tømmerindustrien.

I dag er det en af Nordens førende producenter af husholdningsgenstande og af udstyr m.m. til professionelle køkkener og fødevareindustrien. I 1989 indgik det norske Høyang-Polaris, i 1990 de keramiske virksomheder Arabia, Gustavsberg og Rörstrand samt glasværkerne Iittala og Notsjö/Nuutajärvi i Hackman-koncernen.

I 2002 indlemmedes Boda Nova-Höganäs Keramik AB i koncernen, der i 2003 skiftede navn til Iittala.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig