Habenaria, orkidéslægt med mindst 800 arter udbredt over hele verden, men talrigest i troperne. Det er jordboende planter med rodknolde. Blomsterne er oftest grønne eller hvidlige; enkelte arter har livligtfarvede blomster og dyrkes som hobbyplanter. Blomstens læbe bærer en hul spore ved basis og er ofte opdelt i flige. Slægten gøgelilje, der forekommer i Danmark, inkluderes undertiden i Habenaria.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Habenaria er afledt af latin habena 'rem', pga. kronbladenes form.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.