H.S. Nyberg var en svensk professor i semitiske sprog ved Uppsala universitet 1931-1956. Nybergs forskningsindsats omfatter studier inden for arabisk, bl.a. doktorafhandlingen Kleinere Schriften des Ibn al-'Arabī (1919), inden for hebraisk og Det Gamle Testamente, fx Hebreisk grammatik (1952) og Studien zum Hoseabuche (1935) med revolutionerende bidrag til den gammeltestamentlige tekstkritik.
Blandt hans studier af iransk må især fremhæves Hilfsbuch des Pehlevi, 1-2 (1928-1931) og Irans forntida religioner (1937), som er et kontroversielt, men kolossalt forskningsfremmende værk; bl.a. fremstilles Zarathustra som shaman.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.