H.D. Kloppenborg-Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, 1868-1930, dansk politiker og gårdejer i Sønderjylland. Kloppenborg-Skrumsager var en af danskhedens fremtrædende skikkelser i Sønderjylland og tillige en af landsdelens dygtigste landmænd. 1908-18 var han medlem af Landdagen i Berlin; han støttede først H.P. Hanssens linje, men svingede op til Genforeningen i 1920 over til at støtte Flensborgbevægelsen. Kloppenborg-Skrumsager var 1920-28 medlem af Landstinget for Venstre, men øvede især indflydelse på partiet i årene 1918-20.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.