H.A. Bernhoft, Herman Anker Bernhoft, 1869-1958, dansk diplomat. Bernhofts vigtigste gesandtpost var henlagt til Paris 1913-32 og 1939-41. På fredskonferencen i Versailles førte han de meget vanskelige forhandlinger forud for Nordslesvigs genforening med Danmark i 1920. Bernhoft var desuden i 1921 formand for den internationale Ålandskonference i Genève samt formand for den danske delegation under Grønlandsprocessen i Haag 1932-33.