H, h er det ottende bogstav i alfabetet.

Oprindelse

Romerne overtog tegnet H med lydværdien /h/ fra et vestgræsk alfabet, som igen havde overtaget det fra det fønikiske bogstav heth; i det klassiske og moderne græske alfabet er Η, η, benævnt eta, skrifttegn for henholdsvis /ē/ og /i/.

H bruges som romertal for talværdien 200 og i flere latinske forkortelser, fx h.a. for hoc anno 'i dette år' eller huius anni 'dette års' og h.l. for hoc loco 'på dette sted'.

Udtale

I dansk udtales h som en ustemt laryngal åndelyd [h] foran vokal, fx hank, hidsig, huske. Efter lang vokal uden stød skrives h uden egen lydværdi i udråbsord som ih, puh, øh og i lydefterlignende ord, fx buh, mæh. I de sproghistorisk bestemte forbindelser hj og hv foran vokal udtales h kun i nørrejyske dialekter, men er stumt i rigsdansk, så hjul og hvid udtales ligesom jul og vid. Et stumt h skrives også i konjunktionen thi.

I ord fra fremmede sprog kan h være stumt, fx spaghetti, eller indgå i konsonantforbindelser med en særlig udtale som chef og schæfer med [ɕ] eller charter og chili med [tj].

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig