Faktaboks

Hørsholm Kirke
Sogn
Hørsholm Sogn
Provsti
Fredensborg Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hørsholm Kommune
Hørsholm Kirke
Hørsholm Kirke er en sognekirke beliggende på en ø i søerne i den sydlige ende af Hørsholm. Kirkens historie er uløseligt forbundet med Hirschholm Slot, som lå på samme sted, som kirken gør i dag, og hvis haveanlæg stadig præger både kirken og en stor del af selve Hørsholm. Kirken er opført efter tegning af C.F. Hansen i klassicistisk stil ligesom C.F. Hansens øvrige kirker, som bl.a. tæller Københavns Domkirke og Christiansborg Slotskirke.
Af .
Licens: CC BY 2.0
Hørsholm Kirke

Hørsholm Kirke blev indviet den 21. september 1823 og er tegnet af C.F. Hansen. Foto: 2009.

Hørsholm Kirke
Af .
Hørsholm Kirke

Hørsholm Kirke. Foto: 2009.

Hørsholm Kirke
Af .
Hørsholm Kirke

Hørsholm Kirke. Foto: 2009.

Hørsholm Kirke
Af .

Hørsholm Kirke er en sognekirke, der ligger smukt på en ø i søerne i den sydlige ende af Hørsholm. Hørsholm Kirkes historie er uløseligt forbundet med Hirschholm Slot, som lå på samme sted som kirken gør i dag, og hvis haveanlæg stadig præger både kirken og en stor del af selve Hørsholm.

Kirkegård

Kirkegården ligger sydøst for kirken og blev indviet i 1801. Den er omgivet af et levende hegn og kampestensdiger med og uden beplantning. Hovedindgangen befinder sig ved kapellet mod vest. På kirkegården er et lille kapel fra 1898, et stort kapel fra 1929 og en klokkestabel fra 1958.

Kirkebygning

I slottet, som blev revet ned i 1810-1812, er der kendskab til i hvert fald to generationer af kapeller. Det seneste af disse stod længere mod øst på øen end den nuværende kirke og blev skånet ved slottets nedrivning, da det skulle fungere som sognekirke for Hørsholm. I 1813 blev det istandsat, men da det viste sig meget svært at vedligeholde, blev det revet ned i 1820-1821, hvorefter arbejdet med den nuværende kirke gik i gang. I mellemtiden blev der indrettet en midlertidig kirke i en nærliggende fabrik.

Den nuværende Hørsholm Kirke blev indviet den 21. september 1823 og blev opført efter tegning af C.F. Hansen. Kirken blev opført i klassicistisk stil ligesom C.F. Hansens øvrige kirker, som bl.a. tæller Københavns Domkirke, Christiansborg Slotskirke og flere kirker i Holsten. Kirken, som utraditionelt er udlagt mod nord-syd snarere end mod øst-vest, består af et langhus, et kor med apsisafslutning i nord og et tårn mod syd, der også indeholder en separat forhal. Den er opført dels af genbrugte materialer fra det nedrevne slotskapel, dels af Flensborgsten, dvs. teglsten fra Flensborg-egnen. Udvendigt var kirken oprindeligt malet, så det lignede, at den var opført af sandsten, men denne effekt er siden forsvundet, da kirken i dag er hvidkalket.

Indvendigt er kirken præget af det store, tøndehvælvede loft, som spænder fra ydervæg til ydervæg, de søjlebårne balkoner på hver langside og af den store apsis mod nord med ovenlysvindue. Overalt står kirken hvidmalet med enkelte forgyldte detaljer langs balkonernes gelændere.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar stammer primært fra opførelsestiden, men der findes også ældre inventardele.

Døbefonten er ældre end selve kirken. Den blev lavet i 1751 til det gamle slotskapel og er udført i træ.

Fra den oprindelige kirke stammer sandsynligvis også kirkens pengeblok af egetræ, som er fra 1700-tallet.

Alterbordet er fra kirkens opførelse og følger apsissens runding. Over alterbordet hænger et gipsrelief indmuret i væggen, som forestiller nadverens indstiftelse. Det er en kopi af et relief af Bertel Thorvaldsen, som blev udformet til Københavns Domkirke i 1820.

Om alterbordet står alterskranken fra 1823, som er udført i støbejern.

Prædikestolen stammer også fra omkring indvielsestidspunktet og blev udført af snedkeren F. Ihle, sandsynligvis efter tegninger af C.F. Hansen. Det er en enkel, cylinderformet stol, som er udsmykket med palmebladskrans med en alterkalk og indskriften ”Christi evangelium er en Guds kraft til saliggørelse”.

Kirkens stolestader, dvs. kirkebænkene, er udført af samme snedker som prædikestolen. De stammer fra opførelsen, men er modificeret i både 1872 og 1884.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig