Håkon Jarl Sigurdsson

Håkon Jarl Sigurdsson, d. 995, norsk jarl. Håkon blev ca. 970 jarl i Norge under dansk overherredømme, og han hjalp i 974 sin overherre Harald 1. Blåtand i en kamp mod den tysk-romerske kejser Otto 2. Med udgangspunkt i Trøndelag og Vestlandet søgte han at vinde kontrol over resten af Norge. Håkon kæmpede endvidere for at bevare hedenskabet mod den kristne mission. Han blev snigmyrdet af en træl, hvorpå Olav 1. Tryggvason begyndte at overtage hans position.

Håkon er skildret af Oehlenschläger i heltedigtet Hakon Jarls død (1805) og sørgespillet Hakon Jarl hin Rige (1807).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig