H.C. Lumbye

H.C. Lumbye var en dansk komponist, og han er den internationalt mest kendte danske dansekomponist fra 1800-tallet.

Han fik sin første musikundervisning i Odense, hvor han som 14-årig blev trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som trompeter, og som 19-årig vendte han tilbage til sin fødeby, København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestgarde.

Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830'erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste dansekompositioner. I 1840 samlede han sit eget orkester, og da Tivoli åbnede i 1843, fik han som leder af koncertsalens orkester et fast holdepunkt for sin lange karriere som komponist og dirigent. For dette orkester skrev han de næste 30 år knap 700 danse, først og fremmest polkaer, valse (fx Amélie Vals, 1846) og galopper (fx Champagnegalop, 1845); den sidste genre blev nærmest synonym med hans navn.

De bedste af hans værker har en særegen lyrisk, næsten kysk tone, der adskiller sig fra Wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang, ved at violinerne ofte ledsages af klare fløjteklange, hvor Johann Strauß d.y. gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skabte desuden en lysere og lettere orkesterklang gennem brug af klokke, triangel og citer (fx i Drømmebilleder, 1846). En række udenlandske turnéer bragte ham international anerkendelse.

Hans betydning for dannelsen af en bred, folkelig musikkultur i Skandinavien kan næppe overvurderes, men hans væsentligste musikalske fortjeneste ligger i, at hans dansemelodier og orkestreringskunst har bevaret en sjælden friskhed og sikker kunstnerisk integritet. Tre af Lumbyes galopper, Telegraph-Galop, Champagne-Galop og Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop, er optaget i Kulturkanon.

Med Heinrich Bertés operette om Franz Schubert, Das Dreimäderlhaus (Jomfruburet, 1916), som forbillede skrev skuespilleren Paul Holck-Hofmann (1898-1952) i 1935 til teatret Casino et syngespil, Champagnegaloppen, der frit fabulerede over episoder fra Lumbyes liv og benyttede mange af hans kendteste melodier til nyskrevne sangtekster. Trods en filmatisering i 1938 og en tv-udgave i 1969 har syngespillet ikke fundet en blivende plads i teaterrepertoiret, men tages sommetider op af amatører.