Göteborg. Operaen opført 1994.

.

Göteborgs Museum.

.

Göteborg. Havnens store kraner står som monument for det nedlagte værft. I baggrunden ses den nye kontorbygning "Læbestiften".

.
Vinga
Göteborg har en rig skærgård. Yderst mod Kattegat ligger den nøgne ø Vinga.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Göteborg Energi.

.

Göteborg. Feskekörka er en torvehal med restaurationer og salg af fisk og skaldyr. Fra indvielsen 1874 til 1910 var der fiskeauktion i bygningen.

.

Göteborg. Kirken til venstre er Kristinekirken, Christinae Kyrka.

.

Göteborg er Sveriges næststørste by ved Göta älvs udmunding i Kattegat. Den har 608.000 indbyggere (2020) og er hovedby i Göteborgs och Bohus län. Storbyområdet kaldes Storgöteborg og har 997.446 indbyggere (2017). Göteborg er strategisk velbeliggende og har i århundreder været et center for svensk udenrigshandel. Byens havn er Sveriges største.

Faktaboks

Etymologi
Göteborg betyder 'göternes borg' eller 'borgen ved Göta älv'. Navnet kendes fra 1600-tallet.

Det omfattende fæstningsbyggeri fra 1600-tallet kan stadig spores i bystrukturen. Inden for byvoldene gravedes kanaler efter hollandsk mønster, og langs med disse opførte landets førende købmænd og handelskompagnier deres kontorer og lagerbygninger, bl.a. i Norra Hamngatan. Parallelt med byens havnegade anlagdes de øvrige veje; i disse mindre centrale kvarterer nedsatte mindre købmænd og håndværkere sig. Uden for voldene anlagdes forstaden Haga omkring skansen Kronan; Haga blev opført udelukkende i træ, så den i en krigssituation hurtigt kunne afbrændes.

I begyndelsen af 1800-tallet besluttedes det at rive fæstningen ned, dog bevaredes det meste af voldgraven. Med de nye bykvarterer indledtes en omfattende differentiering mht. såvel befolkning som erhverv. Langs Göta älv lå skibsværfterne med tilknyttede industrier, og arbejderne boede i det nærliggende Haga. For de mere velhavende blev der på det tidligere voldterræn ved Stora Nygatan opført eksklusive udlejningsejendomme med udsigt over voldgraven til det tidligere voldterræn med Trädgårdsföreningens park.

Vest for Haga blev bydelen Masthugget søfolkenes bopæls- og arbejdsområde. Af stor betydning for byudviklingen blev færdiggørelsen af Trollhätte kanal ca. 1800, der muliggjorde sejlads uden om vandfaldet på Göta älv ved Trollhättan. Hermed kunne skovprodukter og jernmalm transporteres direkte fra Vänern og dens tilløb til Göteborg. Med etableringen i 1858 af jernbanen, stambanan, til Stockholm, blev byens centrale betydning yderligere understreget. Nye kajer blev bygget langs med elven, områder mod syd og vest blev inddraget i byen, og de nye institutioner blev placeret uden for fæstningsbyen. Den nationalromantiske villaby Lorensberg skød op omkring Kungsportavenyn.

Den dominerende hustype blev efter 1875 landshövdingehuset, treetagers ejendomme med den nederste etage opført i sten og de to øverste i træ. Endnu omkring 1940 udgjorde de 40 % af boligmassen i Göteborg.

Efter 1900 fik hele den oprindelige fæstningsby citykarakter, og Västra og Östra Hamngatan blev hovedstrøg. Bag Götaplatsen opførtes velhaverkvarteret Johannesberg, og på Hisingen blev der bygget for arbejderne, der endvidere bosatte sig bag industrierne ned langs elven i kvartererne Kungsladugård og Sandarna samt mod nordøst i Lunden og Bagaregården.

I første halvdel af 1900-t. grundlagdes byens store industriforetagender, SKF, Svenska Kullagerfabriken (1907) og Volvo (1927). Begge fabrikker fastholdt deres dominerende position efter 2. Verdenskrig. Blandt andre virksomheder, der etablerede sig, var kamerafabrikken Hasselblad (1941).

Den funktionelle opdeling af Göteborg, der indledtes allerede i 1840'erne, blev nærmest fuldført efter 2. Verdenskrig. Byen inden for voldene og omkring Kungsportavenyn og Götaplatsen blev citykvarterer; godshavnen og industrien koncentreredes til Hisingens sydvestlige del. I de indlemmede omegnskommuner ligger adskilte beboelsesområder, mod nordøst især udlejningsboliger, mod sydvest villakvarterer.

Efter 2. Verdenskrig oplevede byen en meget kraftig vækst med bl.a. etablering af olieraffinaderier og tre skibsværfter på Hisingen. Væksten blev dog stoppet af 1970'ernes krise inden for værfter og industri med stor arbejdsløshed til følge. Den ramte bl.a. en støt voksende indvandrerbefolkning, der præger flere af byens forstæder.

Göteborg tegner imidlertid endnu i begyndelsen af 2000-tallet for en stor del af Sveriges samlede industriproduktion anført af SKF og Volvo. Volvos afdeling har i byen sit hovedkvarter, lastbilproduktion og sin forskningsafdeling; endvidere samles her personbiler, nu under mærket Ford. På SAABs fabrikker produceres bl.a. rumfartsudstyr. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien findes bl.a. Carlsberg svensk (tidl. Pripps) og Arla Foods. Dertil kommer en betydelig grafisk industri. Göteborgs havn håndterer 1/5 af Sveriges eksport og ¼ af importen. Den har en kajlængde på 12 km og rummer specialhavnen Skandiahamnen (containertrafik) og Älvsborghamnen (Ro-Ro-trafik). Hertil kommer en havn for olie- og olieprodukter. Havnen er fortsat Skandinaviens vigtigste, men store værfts- og havneområder er under forandring til bolig-, uddannelses- og erhvervsformål.

Elven krydses af bl.a. Tingstadstunnelen med motorvejsforbindelse, Götaälvsbron og senest af Älvborgsbron (1966) mod vest, der med en fri gennemsejlingshøjde på 45 m ligger som byens velkomstportal fra søsiden.

På fritids- og kulturområdet kan nævnes forlystelsesparken Liseberg, der blev åbnet i 1923 i forbindelse med en stor Göteborgudstilling, og byens internationale sportsanlæg Nya Ullevi stadion (1958) og Scandinavium-hallen (1971). Messeområdet Svenska Mässan (1918) viderefører de stolte handelstraditioner, og byen rummer også Chalmers Tekniska Högskola (1937) og Göteborgs universitet (1954). Siden 1978 er desuden Göteborgs Filmfestival, Nordens største, blevet afholdt. Som nabo til forlystelsesområdet Liseberg er opført Universeum med eksperimentarium og oplevelsesområdet "Sveriges nationale videnskabscentrum".

Arkitektur og museer

Saluhallen
Stora saluhallen, opført 1888; arkitekt Victor Adler.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Ved det centrale torv i den gamle bydel, Gustav Adolfs Torg, ligger rådhuset (1669, senere om- og tilbygget), Kristinekirken (1648, genopført efter brand 1669) og Ostindiska Kompaniets hus (fuldført 1762, ombygget frem til 1996), der i dag rummer byens historiske og etnografiske museum. Bag den gamle befæstning ligger også Kronhuset (ca. 1650), domkirken (1633), genopført efter brand 1802 af stadsarkitekten C.W. Carlberg (1746-1814), og Torstenssons palads, den nuværende lensresidens (1650, senere ombygget). Centralstationen opførtes 1858, Fiskhallen 1874 og Stora Saluhallen 1888. Ved byens 300-årsjubilæum i 1919 blev Götaplatsen anlagt. Omkring Carl Milles' Poseidonfontæne (1930) ligger Göteborgs konstmuseum (1923), en tilknappet og strengt nyklassicistisk bygning med Sveriges næststørste samling af især nordisk kunst, Konsthallen (1923), Stadsteatern (1934) og Konserthuset (1935), rigt udsmykket af svenske kunstnere.

I 1994 blev Göteborgsoperan ved Göta älv indviet, opført af Jan Izikowitz i en postmoderne stil inspireret af havnemiljøets mange kraner, olietanke og fartøjer. I byen findes desuden naturhistorisk museum, søfartsmuseum og industrimuseum samt Röhsska Konstslöjdmuseet, Sveriges eneste museum for kunsthåndværk og design. Valands konstskola blev grundlagt 1865.

Historie

Det nuværende Göteborg blev grundlagt i 1619 af Gustav 2. Adolf, efter at der tidligere havde været flere havne med bebyggelse langs Göta älv. Området var blevet svensk i 1200-t., og der var blevet anlagt borge som Gamla og Nya Lödöse for at beskytte handelen.

I 1600-tallet blev Göteborg befæstet med voldgrave, mure og skanser og fik fast garnison, og fra Holland, Tyskland og Skotland kom kompetente købmænd og administratorer. Byen blev sæde for amtmand og biskop, og efter Roskildefreden i 1658 blev den hurtigt Sveriges næststørste by. Fra 1690'erne fik tekstilindustrien stor betydning, og i 1700-tallet dominerede Ostindiska Kompaniet og regionens store sildefiskeri. Dertil kom eksport af jern og træ fra det indre Sverige, hvilket førte til ekspansion til glæde for erhverv og kultur. Under Revolutions- og Napoleonskrigene blev havnen vigtig for briterne, og den senere eksport til Storbritannien satte skub i skibsbyggeriet og jernindustrien. Byens fremgang fortsatte i 1800-tallet, og omkring 1900 var Göteborg blevet Sveriges næststørste industriby.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig