Faktaboks

Gérard Depardieu
Født
1948

Gerard Depardieu. Foto fra 2006.

.

Gérard Depardieu, f. 1948, fransk skuespiller. Depardieu fik i 1971 efter endt uddannelse ved Théâtre national populaire i Paris sin første filmrolle, og han er siden blevet en af Frankrigs flittigste og mest efterspurgte karakterskuespillere.

Han spænder fra avantgarde i værker af bl.a. Marguerite Duras, Alain Resnais og Jean-Luc Godard til populære familiefilm som Jean de Florette (1986, Kilden i Provence), Cyrano de Bergerac (1990) og den amerikanske Green Card (1990). Depardieus genremæssige spændvidde ses også i rollen som Obelix i to Asterixfilm (1999, 2002) og ægtemanden Jacob i Ole Bornedals I am Dina (2002, Jeg er Dina).

I 1984 instruerede Depardieu filmen Tartuffe efter Molière.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig