Győr, ty. Raab, by i Ungarn ca. 105 km NV for Budapest; 131.300 indb. (2011). Győr er hovedstad i amtet Győr-Sopron. Byen blev grundlagt, hvor den romerske befæstning Arrabona lå. Omkring år 1000 lod István 1. den Hellige et bispesæde placere i Győr, og byen blev et af Ungarns administrative centre. I 1598 blev den indtaget af osmannerne, og i begyndelsen af 1800-t. var den under Napoleonskrigene belejret af franske tropper. Under Frihedskrigen mod Østrig i 1849 kom Győr atter på fremmede hænder og fik først sine privilegier tilbage efter 1867.