Faktaboks

Gyula Horn
Født
5. juli 1932
Død
19. juni 2013

Gyula Horn, 5.7.1932-19.6.2013, ungarsk politiker. Under kommunismen var han diplomat og funktionær i Det Socialistiske Parti; fra 1985 til systemskiftet i 1989 var han statssekretær. Derefter var han udenrigsminister indtil 1990, da han blev formand for Ungarns Socialistiske Parti. Han koncentrerede sig nu om at genvinde partiets popularitet i en tid, hvor antikommunisme og markedsøkonomi var på dagsordenen. Den højreorienterede regering blev væltet ved valget i 1994, da Horn blev statsminister i en koalitionsregering med Alliancen af Frie Demokrater (SzDSz). I 1998 måtte han vige pladsen for en ny højreorienteret regering med Viktor Orbán i spidsen.

Horn huskes især for sin rolle som udenrigsminister forud for Tysklands genforening, da han i 1989 åbnede grænsen til Østrig ved byen Sopron og lod østtyskere flygte til Vesten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig