György Konrád

György Konrád var en ungarsk forfatter. Han måtte i forbindelse med jødeforfølgelserne i 1944 flygte til Budapest, hvor han med nød og næppe klarede sig igennem krigens sidste tid, mens en stor del af hans familie blev udslettet.

Pga. sin aktive deltagelse i revolutionen i 1956 havde han efter endt studium i sociologi, psykologi og litteraturvidenskab i flere år ingen mulighed for at få fast arbejde, men arbejdede 1959-1973 både inden for ungdomsforsorgen, forlagsbranchen og som urbansociolog.

Konráds første roman, Uanmeldt besøg (1969, dansk oversættelse i 1975), tog afsæt i hans erfaringer fra ungdomsforsorgen og blev årets største succes. Hans næste roman, Bygrundlæggeren (1977), omhandlede intelligentsiaens ansvar under socialismen og blev i 1973 afvist af politiske grunde, men fire år senere udgivet i en stærk revideret og misvisende version. I 1973 modtog han en alvorlig irettesættelse fra rigsadvokaturen på grund af sine publikationer og mistede sit arbejde.

1973-1974 skrev han sammen med sociologen Iván Szelényi (f. 1938) det historiefilosofiske essay Intelligentsiaens vej til klassemagten, hvis manuskript blev beslaglagt af myndighederne, og Konrád fik publiceringsforbud i næsten halvanden decennier. I 1978 afsluttede han sin tredje roman Den medskyldige, hvori han behandlede intelligentsiaens skiftende historiske faldgruber.

I anden halvdel af 1970’erne og første halvdel af 1980’erne opholdt Konrád sig for det meste i USA og Vesteuropa og blev i disse år så at sige forvist fra det ungarske kulturliv, om end hans bøger cirkulerede i samizdat-udgaver. I slutningen af 1980’erne begyndte han at arbejde på en romantrilogi, hvis første bind blev den i 1985 allerede udkomne romans, Havefestens, radikalt ændrede version, under titlen Agenda 1. Havefesten (1989, på dansk udkommet i to bind: Agenda 1. Havefesten, 1992 og Melinda og Dragoman, 1995). Trilogiens andet bind, Stenuret, udkom 1992 (dansk 1998) og tredje bind, Arven, i 1998.

Ved systemskiftet i 1989 vendte Konrád endegyldigt hjem og påtog sig som medlem af partiet SZDSZ (Frie Demokraters Forbund) en offentlig rolle. 1990-1993 var han præsident for International PEN.