György Aczél, 31.8.1917-6.12.1991, ungarsk politiker. Han blev i 1956 indvalgt i det ungarske kommunistpartis centralkomité og 1970 i politbureauet. Aczél var viceundervisningsminister 1958-74, viceministerpræsident 1974-82 og 1985-89 direktør for centralkomitéens socialvidenskabelige institut. Han var kommunistpartiets ideolog og styrede almægtigt den ungarske kulturpolitik under kádárismen.